Få hjælp til gratis fritidsaktiviteter til dit barn via et fritidspas

Et fritidspas eller kontingenthjælp er et tilbud til sårbare børn og unge i Skive Kommune, som ikke i forvejen går til en fritidsaktivitet.

Hvem kan indstille børn og unge til fritidspas?

Hvis du er lærer, pædagog, sundhedsplejerske, sagsbehandler, frivillig i en forening eller på anden måde har jævnlig kontakt med børn og unge, kan du indstille til fritidspas. 
Forældre og nærmeste familie kan ikke indstille egne børn til fritidspas. 

Du ansøger om et fritidspas ved at udfylde ansøgningsskemaet, som du finder i boksen nedenfor.
Når du udfylder skemaet, skal du vide, hvilken forening aktiviteten hører til under, og hvad aktiviteten koster.

Ved ansøgning kan man forvente:

• at man kan modtage op til 100% af det fulde kontingent det første år man søger fritidspas. Dog     maximalt 1000 kr./ svarende til et gennemsnits årskontingent pr. barn om året. 
• At man kan modtage op til 50 % af det fulde kontingent det andet år man søger fritidspas.
• At man kan modtage op til 50 % af det fulde kontingent det tredje år man søger fritidspas.
• At man ikke kan modtage fritidspas efter det tredje år man har fået fritidspas.
• Tildeling af fritidspas vil altid ske efter en individuel vurdering af barnets behov.
• Jo mere forældre bidrager med egenbetaling, desto længere tid kan et fritidspas understøtte         barnets fritidsaktiviteter.

Svartid

Du modtager en kvittering, når du har sendt din ansøgning. Ansøgninger behandles løbende, og du vil få svar via mail. Der må forventes en svartid på op til 1 uge.

Hvis du får tildelt et fritidspas, får foreningen også besked. Kontingentet bliver herefter betalt, dog højest ifølge satserne beskrevet oven over. Resten af kontingentet afregnes af familien med foreningen.

Formål

Ikke alle forældre har ressourcer til at hjælpe deres barn/børn til en aktiv fritid, sammen med andre børn i de frivillige klubber eller foreninger. Med fritidspasset vil Skive Kommune støtte udsatte børn ved at styrke deres trivsel, sundhed og sociale netværk. Det skal give mulighed for at fremme den fysiske og sociale aktivitet, udbygge børn og unges netværk og understøtte den åbne skoles samarbejde med lokalområdets tilbud.

Målgruppe

- Borgere i Skive Kommune
- Er 5-17 år
- Vil gerne gå til noget aktivt og være sammen med andre i din fritid
- Sociale og økonomiske forhold i familien
- Sociale eller adfærdsmæssige vanskeligheder
- Måske brug for hjælp til, at finde den rigtige aktivitet
- Har måske brug for hjælp til at betale kontingent.


Kontakt

Fritidsmentor
Michael Rauert Carstens
mrca@skivekommune.dk 
Tlf: 6168 0406

Information til foreninger

Når et fritidspas gives til et barn eller en ung, der ønsker at være en del af jeres forening, modtager jeres kasserer en mail med oplysninger herom. Når barnet/den unge er startet hos jer, vil fritidsmentoren sørge for at kontingentet betales via foreningens CVR-nummer.

Deadline

Fritidspas uddeles løbende hele året. Det er fritidsmentoren der i sidste ende afgør, hvem der kan få støtte, men i samarbejde med kommunens fagpersonale.

Læs mere om hvad fritidsmentoren arbejder med her

 

Publiceret 24-05-2018