Skive Kommune søger en forpagter til skøjteudlejning på Posthustorvet. Forpagtningsperioden fastsættes til 2 år med start november 2018 og slut april 2020, der er dog mulighed for forlængelse af forpagtningsperioden med yderligere 2 år.

 

Kultur og Fritidsudvalget har godkendt følgende rammer for forpagtningsaftalen:

 

  • Skøjtebanen opsættes af Skive Kommune i november måned og nedtages i marts måned. Det bestræbes at sæsonen er på 3 – 3½ måned, men vejrliget kan både forlænge og forkorte sæsonen
  • Det er gratis at benytte skøjtebanen, og det er muligt at leje skøjter af god kvalitet. 
  • Åbningstiderne for skøjteudlejning skal fremgå af tilbuddet og er et af parametrene for valg af forpagter.
  • Skøjteudlejeren skal foretage opsyn med skøjtebanen og medvirke til, at der er rent og ryddeligt omkring banen og på selve skøjtebanen.
  • Skøjteudlejeren skal foretage opsyn med brugerne og regulering af brugernes adfærd om nødvendigt, ligesom der er et samarbejde med SSP
  • Det forventes at der er ca. 350 – 450 par skøjter af god kvalitet til udlejning og at disse slibes når dette er nødvendigt.
  • I sæsonen 2018 – 2020 (november – april) er det tilladt for forpagteren at sælge kaffe, te, cacao og vand fra skøjteskuret
  • Kommunen ønsker ikke at forpagteren udbyder salg af andre drikke eller madvarer, da skøjtebanen indgår i kommunens Rent Liv projekt og er en del af de sundhedsfremmende tiltag.
  • Det er tilladt at indtage medbragt mad og drikke, ligesom forældrebestyrelser og andre efter aftale med forpagteren, har fået tilladelse til at opstille grill når de har afholdt arrangementer på skøjtebanen.

 

 

  • I forbindelse med Ungdomsskolens afholdelse af skøjtedisco, vil ungdomsskolen have tilladelse til at opsætte kommunens mobilscene, spille musik og sælge diverse mad og drikke.
  • Skive Kommune indhenter de nødvendige tilladelser og betaler for medgået strøm
  • Skive Kommune opkræver forpagtningsafgift hos forpagteren på 70.000 kr. pr. år. Forpagtningsafgiften opkræves i 2 rater henholdsvis 1. december og 1. februar
  • Det er forvaltningens opfattelse, at der på en sæson er mellem 20 – 30.000 tusinde besøgende på skøjtebanen herunder mange skoler og børneinstitutioner
  • Tilbuddet skal indeholde priser på udlejning af skøjter både til enkelt personer og til skoler og institutioner.

De nuværende priser er 35,00 kr. pr. person mens skoler og institutioner giver 20,00 kr. pr. person.

  • Efter endt sæson laver forpagteren en statistik over udlejning og beskriver sæsonens gang.

 

 

Følgende parametre vil indgå ved valg af forpagter til skøjteudlejning:

  • Faglig baggrund – der vil blive lagt vægt på at forpagteren har en pædagogisk baggrund og har social indsigt
  • Åbningstider for skøjteudlejning herunder hvor meget forpagteren forventer at være til stede og på hvilke tider
  • Priser for udlejning af skøjter

 

 

Såfremt forpagteren ikke overholder ovenstående retningslinjer, kan aftalen opsiges efter 1. sæson med 3 måneders varsel.

 

 

Ansøgningen skal sendes til Skive Kommune, Kultur- og Familieforvaltningen, kultur og fritidschef, Kent Sørensen, Torvegade 10, 7800 Skive eller på e-mail keso@skivekommune.dk.

 

Ansøgningen skal være Kommunen i hænde senest den 16. marts 2018.

Publiceret 21-02-2018