Nu er projektet i Gyldendal med etableringen af rekreativt område ved at nærme sig afslutningen.

 Some description

 Fra i 2006 at ligne en losseplads, er området nu forvandlet til en perle, hvor rigtig mange mennesker kommer og nyder den skønne natur i Gyldendal. En lokal gruppe af frivillige dannede i juni 2012 Gyldendal Støtte-/ og Beboerforening, som står for vedligeholdelsen af området. Foreningen har lejet området af Skive Kommune, og pasningen foregår ved hjælp af frivilligt arbejde fra lokale beboere. 

 Some description

 I samarbejde med Skive Kommune er det lykkedes at etablere et fantastisk område med shelters, foderpladser til vildtet, sø, petanquebane og sanse-/ og aktivitetsplads. Der er etableret handicapvenlig sti rundt om søen, så alle har mulighed for at besøge området.

 Some description

 Området indvies officielt lørdag, den 5. juli 2014 kl. 10:00-12:30, hvor borgmester Peder Christian Kirkegaard vil klippe snoren kl. 11:00. Alle er velkommen til at deltage i festlighederne, hvor der er mulighed for at grille en pølse, købe en øl eller vand, spille petanque, se udstilling af lokale kunstnere - eller bare nyde området. 

Invitation til indvielse den 5. juli 2014

Program

   

 Some description

 

 

Publiceret 13-06-2014