Budget 2010
Der blev holdt budgetorienteringsmøde på Hedemarken den 17. juni 2009.
Mødet var for
- lokal-MED (formænd og næstformænd
- Fælles-MED - skoleområdet (alle medlemmer)
- Fælles-MED - dagtilbudsområdet (alle medlemmer)
- skolebestyrelserne (formænd)
- daginstitutionsbestyrelserne (formænd)
- institutionsledere
- Chefgruppen
- Afdelings- og sektionsledere
Materialet fra budgetorienteringsmødet kan ses ved at klikke på linket i højre side.
Den egentlige politiske behandling af Skive Kommunes budget for 2010 og overslagsårene 2011-2013 påbegyndes i august 2009.
Til brug for de politiske drøftelser i Byrådet og fagudvalgene har Forvaltningen udarbejdet
· et administrativt budget, der med udgangspunkt i den
gældende
lovgivning og de vedtagne beslutninger i Byrådet, angiver
udgifter
og indtægter i 2010 ved ”uændret drift”
· et ændringskatalog over ønsker til budgetudvidelser –
herunder
anlægsønsker og forslag til budgetreduktioner
Ændringskataloget udsendes til fagudvalgene primo august 2009 med henblik på en første prioritering af forslagene. Forinden sendes forslagene til høring i bestyrelser og MED-udvalg.
Bestyrelsernes og MED-udvalgenes eventuelle bemærkninger til budgetforslagene skal være Børne- og Familieforvaltningen i hænde senest torsdag den 6. august 2009 kl. 12.00. Eventuelle bemærkninger sendes til Sonja Larsen, Rådhuset, Torvegade 10, 7800 Skive eller sola@skivekommune.dk.
Høringssvarene/bemærkningerne vil herefter indgå i Børne- og Familieudvalgets drøftelse af budgettet i uge 33. Her foretages de første egentlige politiske budgetprioriteringer.
Byrådet holder dernæst budgetseminar den 27.-28. august 2009.
Budgettet for 2010 og overslagsårene 2011-2013 godkendes i Byrådets møde den 6. oktober 2009.

