læs op hjælp a-å sitemap kontakt om skive.dk

Pasning 0 - 6 år

Skive Byråd har besluttet, at fra 1. januar 2012 ændres reglerne for start i børnehave. Det betyder, at børn skal starte i børnehave den første i den måned de fylder 2 år og 11 måneder.

I Skive Kommune kan man indtil barnet er 2 år og 11 måneder vælge mellem vuggestue og dagpleje. Fra 2 år og 11 måneder og indtil skolestart  er der børnehaver og udvidede skolefritidsordninger (USFO).
Derudover findes der 6  private daginstitutioner. Alle kommunale daginstitutioner har egen hjemmeside med beskrivelser af institutionen, værdisæt og pædagogisk grundlag.

Ved at gå på opdagelse på vores hjemmeside, vil du få nærmere kendskab til de forskellige tilbud. Du kan bl.a. også finde oplysninger om sprogstøtte for tosprogede børn mellem 3 og 6 år.

Skive Kommune tilbyder også forskellige muligheder, hvis du vil have dit barn passet i eget hjem af dig selv eller andre.

Kommunal Dagpleje
Dagplejen er et tilbud til børn indtil den første i den måned barnet fylder 2 år 11 måneder. Barnet bliver i dagplejen passet sammen med 3 - 4 andre børn af en dagplejer i dagplejerens eget hjem.

Læs mere om dagplejen

Kommunal vuggestue (aldersintegrerede institutioner)

I de aldersintegrerede institutioner har dit barn mulighed for at blive i institutionen helt til skolealderen ved at starte i vuggestuen og fortsætte i børnehaven i den samme institution. Nogle pladser i de aldersintegrerede institutioner er forbeholdt børn i alderen 30 uger og indtil  2 år og 11 måneder.
Børn over 2 år kan ikke optages i en vuggestueplads. Der kan i forbindelse med tilflytning til Kommunen dispenseres fra regelen, hvis barnet har haft vuggestueplads i fraflytningskommunen. De øvrige pladser i de aldersintegrerede institutioner og pladser i børnehaverne er for børn fra 2 år og 11 måneder.


Kommunal børnehave

I en børnehave passes dit barn af uddannede pædagoger og pædagogmedhjælpere og i løbet af dagen deler dit barn sine oplevelser med en masse andre børn.


Udvidet skolefritidsordning (USFO)
USFO'er modtager børn i alderen 2 år og 11 måneder, og indtil de skal starte i 4 klasse.


Privat pasning

I Skive Kommune kan du få tilskud til forskellige private ordninger, hvor du selv eller andre passer barnet. Dit barn skal være skrevet op  til kommunal pasning hos Pladsanvisningen, for at du kan få tilskud.
Klik ind på digital pladsanvisning.<BR>

16. december 2011 - Dagtilbudsafdelingen
Skive Kommune • Torvegade 10 • 7800 Skive • Tlf. 99155500 • sk@skivekommune.dkÅbningstider m.m. • EAN-numre