læs op hjælp a-å sitemap kontakt om skive.dk

Sprogvurdering af 3-årige børn

Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at der gennemføres en sprogvurdering af børn i alderen omkring 3 år, hvis der er formodning om, at barnet kan have behov for sprogstimulering.

Baggrund og formål
Med finanslovsaftalen for 2010 blev det aftalt, at reglerne om sprogvurdering dels målrettes til de 3-årige børn i dagtilbud, som formodes at have sproglige vanskeligheder, og dels målrettes de 3- årige børn, der ikke går i dagtilbud. Det blev endvidere aftalt, at reglerne om sprogvurdering og sprogstimulering af 3-årige børn forenkles ved, at de samlet i én lov - dagtilbudsloven.
I sammenhæng med disse nye lovkrav blev det politisk besluttet, at der skal iværksættes en efteruddannelsesindsats rettet mod pædagogisk personale i dagtilbud og nøglepersoner i kommunerne.
Formålet med efteruddannelsen er at opkvalificere det pædagogiske uddannede personale i dagtilbud med henblik på at give dem viden og redskaber, så de bliver i stand til at;

  • identificere de børn, hvor der er en formodning om, at de har behov for sprogstimulering 
  • vælge den indsats og pædagogisk aktivitet/metode, der skal iværksættes på baggrund af sprogvurderings resultater


I Skive Kommune anvender alle daginstitutionerne et sprogvurderingsmateriale, der er udviklet for det tidligere Ministerium  for Familie og Forbrugsanliggende (nu Socialministeriet) til et-sprogede børn.
Materialet består af et todelt sprogvurderingsmateriale med en forældredel og en pædagogdel.
Målet med sprogvurderingsmaterialet er at identificere børn, der har behov for en fokuseret og særlig indsats. Materialet giver mulighed for at spejle Kommunens resultater i de årlige landsresultater.

29. november 2011 - Dagtilbudsafdelingen


Kontakt

Lotte Junker Pedersen


Dagtilbudschef
Dagtilbud
Børne- og Familieforvaltningen
9915 5775
ljpe@skivekommune.dk
Skive Kommune • Torvegade 10 • 7800 Skive • Tlf. 99155500 • sk@skivekommune.dkÅbningstider m.m. • EAN-numre