Væsentlige faktorer i samtalen

.

1. At joine og kvalificere barnet. Se ressourcer og anerkende. At finde den positive intention, der sædvanligvis ligger bag al adfærd. Alle børn ønsker at gøre deres bedste (det første K).
   
2. Begrænset tavshedspligt. Det er vigtigt at fortælle barnet at ”jeg vil ikke snakke med andre om hvad du fortæller mig, kun hvis du fortæller mig noget hvor jeg tænker, at her er brug for at andre kommer ind og hjælper dig. Men så vil jeg altid først snakke med dig om det.
   
3. At introducere antagelsen om en forældres misbrug (”jeg har lagt mærke til, at din mor nogle gange…..nogle gange kan ens mor eller far komme til at drikke for meget, så det bliver ubehageligt for barnet….kender du det?) (det andet K)
   
4. Hvis barnet afviser. Fortæl om børns loyalitet, udtryk forståelse for at det kan være svært at tale om (almengørelse). Aftal et nyt møde, hvor man igen kan tale med barnet om hvordan det går. Introducer tanken om at tale med forældrene (det tredje K).
   
5. Hvis barnet fortæller om alkoholproblemer, beder man barnet om lov til at tale med forælderen, så denne kan få hjælp. Man afdækker barnets evt. bekymring for at forælderen inddrages (det tredje K).

Formålet med den første samtale er dels at få sat ord på bekymringer og dels at vise barnet at man har set og hørt det og er der for at hjælpe og dels at der startes en ændringsproces til barnets bedste.