Du er ikke alene

Relaterede links
Projektet om ’børn i familier med alkoholproblemer’ er sat i gang for at sørge for, at alle medlemmerne i en familie får hjælp, og at alkoholproblemet bliver løst.
I Danmark ved man, at over 60.000 børn og unge vokser op i familier med alkoholproblemer. Hvis du er én af dem, er du altså ikke alene.
Alligevel går mange børn og unge alene med det, fordi de ikke har lyst til, at andre skal vide noget om deres situation. Samtidig kan man let føle sig forvirret, fordi man måske både er gal på og bekymret for den, der har et alkoholproblem.
Forskellige måder at reagere på:
Du kender måske til at:
- Føle dig ensom.
- Have svært ved at sige fra.
- Have tendens til at isolere dig.
- Føle dig nedtrykt eller være deprimeret.
- Være flov over at tage venner med hjem.
- Opbygge en stærk facade for at skjule et sårbart indre.
- Påtage dig et stort ansvar for at tingene fungerer derhjemme
Du kan læse mere på Sundhedsstyrelsens hjemmeside - se Relaterede links
17. maj 2011 - Børne- og Familieforvaltningen
