Hvad kan du gøre ?
Det er vigtigt, at dit barn får hjælp til at tale om sine egne og familiens problemer, men børn kan bedst tage imod støtte, når de ved, at de voksne får hjælp.
Derfor er det bedste du kan gøre, at:- Søge alkoholbehandling.
Efterfølgende kan du:
- Tale med børnene om alkoholproblemet.
- Anerkende, at børnene højst sandsynligt har haft det svært med dit forbrug.
- Sørge for at børnene får at vide, at det ikke er deres skyld eller ansvar
Du kan i pjecen "Når forældre drikker for meget" læse mere om, hvordan et for stort forbrug af alkohol påvirker børn, og hvordan I alle i familien kan få hjælp. Og du kan læse mere i pjecen "Tal med en voksen - hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget" om, hvordan et for stort forbrug af alkohol påvirker større børn og unge, og hvordan der er behov for at I får hjælp i familien. Du finder pjecerne under "Relaterede links".
Du kan endvidere henvende dig til den børne-familiesagkyndige hos Misbrugscenter Skive for at få råd og vejledning om børns signaler, konkret støtte til at tale med børnene om problemerne og forslag til yderligere støtte til børnene og familien, hvis der er behov for det.
17. maj 2011 - Børne- og Familieforvaltningen
