Værdigrundlag for folkeskolerne
Værdigrundlag for Skive Kommune og værdigrundlag for folkeskolerne i Skive Kommune er det fælles udgangspunkt den enkelte skole bygger sit eget værdigrundlag på. Skolens værdigrundlag indgår i skolens virksomhedsplan.
Folkeskolerne i Skive Kommune- er ét fælles skolevæsen med en fælles skolepolitik, der afstikker rammer og samtidig giver mulighed for, at hver enkelt skole kan virke og udvikle sig i overensstemmelse med skolens kultur og lokale forhold.
- indgår i et forpligtende og ligeværdigt samarbejde med hjemmene i et fælles ansvar for at rammerne omkring barnets udvikling, trivsel og ordentlighed i skolen bliver bedst mulige.
- er et dannelsessted, hvor der arbejdes med det hele menneske. Skolen skal give alle børn mulighed for et højt fagligt niveau, der bygger på og går hånd i hånd med den personlige udvikling.
- lægger vægt på læringskompetence, handlingskompetence, forandringskompetence og de sociale kompetencer som redskaber for anvendelse af de faglige færdigheder og kundskaber.
- lægger vægt på at styrke de kompetencer, der gør børnene til livsduelige mennesker med selvværd, ansvarlighed og respekt for andre mennesker.
Udgangspunktet for folkeskolens opgaver er, at alle børn og voksne trives gennem
- gensidig respekt
- tryghed
- ansvarlighed
- troværdighed
- åben og ærlig dialog
- arbejdsglæde
- humor
- tillid
- stolthed
- ligeværd
Alle voksne, der omgiver barnet skal engageret
- give sig tid til at lytte
- drage omsorg for og tale med barnet
- være opmærksomme og interessere sig for barnet
- være tydelige og konsekvente
- stille krav, så eleverne knytter deres ressourcer optimalt
Alle børn skal opleve
- at der er brug for dem
- at de er respekterede
- at de er værdsatte
- at der gives muligheder
- at der bygges på deres ressourcer
- at være i et anerkendende miljø
- at der er plads til allem men ikke til alt
