læs op hjælp a-å sitemap kontakt om skive.dk

Handleplan for sprog og læsning 0-18 år

Skive Byråd har den 31. maj 2011 besluttet Handleplan for sprog og læsning 0-18 år.
Handleplan træder i stedet for ”Mål for sprog, tidlig læsning og skrivning 0-6 år” (vedtaget 2007) samt ”Mål for læsning (børnehaveklassen – 3. klasse, 2005)” .

Hovedsigtet med Handleplan for sprog og læsning er, at alle voksne omkring et barn kender til, hvordan der kan arbejdes med sprog og læsning på måder, der fremmer børn og unges sprogforståelse, læsetilegnelse og læring. 

I fokus er også at skabe en fælles indgang til arbejdet med sprog og læsning blandt de professionelle. Der har været forsket meget i området de senere år, og dette forslag til handleplan er baseret på kendte forskningsresultater, hvilket sikrer, at de professionelle voksne gør det, man ved virker.

Styrkelse af børn og unges sprog- og læseudvikling sker ved en fælles indsats og i et bredt samarbejde både lokalt og centralt.

Materialet er udarbejdet som overskuelige hæfter, der henvender sig til forskellige aktører omkring børns sprog og læsning – forældrene og de professionelle.

Der er generelle hæfter (områdehæfter) samt modeller for handleplaner, der skal ligge til grund for institutionens/skolens videre arbejde med udarbejdelse af egen lokal handleplan.

Der er temahæfter, der henvender sig til specifikke medarbejdergrupper med et særligt fokus eller en særlig rolle samt materiale med gode råd gennem hele forløbet til forældre.

Materialet er udarbejdet ud fra nedennævnte overordnede mål for sprog- og læseindsatsen i Skive Kommune:

Alle børn og unge udvikler sprog og læsefærdigheder, der gør dem i stand til aktivt at anvende deres sprog og læsning til personlig udvikling, uddannelse og aktiv deltagelse i samfundslivet.

7. juni 2011 - Skoleafdelingen
Skive Kommune • Torvegade 10 • 7800 Skive • Tlf. 99155500 • sk@skivekommune.dkÅbningstider m.m. • EAN-numre