Hver onsdag er der vejledningscafé fra kl. 16-19 i Asylgade 1, T (ovenpå A&G i gågaden).

Caféen er for dig, der har brug for støtte til at:

  • forstå din post
  • benytte e-Boks
  • bruge din netbank
  • lægge et budget
  • få struktur på din hverdag. Det kan eksempelvis være planlægning af dagligdagspligter som rengøring, oprydning, indkøb og lignende
  • klare eventuelle andre udfordringer i din hverdag

Medarbejderne har desuden mulighed for at vejlede dig videre, hvis du:

  • oplever vanskeligheder under din uddannelse
  • føler, at du ikke kan gennemføre din uddannelse
  • har brug for støtte men ikke ved, hvilken slags
  • har brug for hjælp til at søge økonomisk støtte som eksempelvis SU eller boligstøtte
  • gerne vil have hjælp til at ændre dine alkoholvaner
  • har brug for hjælp til at ændre dit forbrug af stoffer.

Telefonisk vejledning:
Hvis du ikke har mulighed for at møde personligt op til caféen, kan du ringe på tlf.: 6181 5223, og få telefonisk vejledning. Telefonen er kun åben i caféens åbningstider.

Der er kaffe og the på kanden

Hvem:
Caféen er for alle, der er fyldt 18 år og som bor i Skive Kommune.
(Caféen er ikke for dig, der i forvejen har kontakt til mentor eller bostøtte medarbejder,
du opfordres til at tale med din mentor/bostøtte)

Indgang til Vejledningscafeen via gården bag ved A&G

Publiceret 25-10-2018