Personnummer
Her finder du oplysning om personnummer
Når du bliver registreret i folkeregistret, får du tildelt et personnummer, også kaldet CPR-nummer.Allerede kort efter fødslen sørger sygehuset for at barnet bliver registreret i CPR-registret hvorved det får tildelt et CPR-nummer. CPR-nummeret udleveres derfor som regel til forældrene inden de forlader sygehuset igen.
Personnummeret fremgår af dit personnummerbevis.
Dette bevis er alene tænkt som en orientering om personnummeret og kan ikke til bruges som dokumentation.
Nyt personnummerbevis
Du vil altid mod et gebyr kunne få udskrevet et nyt personnummerbevis hos folkeregisteret i din kommune. Et sådan bevis ser anderledes ud end det automatisk udskrevne fra CPR-kontoret, men funktionen er den samme.
Du kan få attestation for dit eget personnummer ved at kontakte Borgerservice, Skive Kommune.
Attestationen koster p.t. 52 kr.
19. maj 2011 - Borgerservice
