Renter og gebyrer
Her finder du oplysning om renter og gebyrer
Omkostninger ved opkrævning af restancer
Rykkergebyr
Med henvisning til den kommunale gebyr- og morarentelov har Skive Byråd besluttet, at der skal opkræves et gebyr på max 250,00 kr. hver gang Opkrævningskontoret udsender en rykkerskrivelse på krav med udlægsret.
Ved krav uden udlægsret opkræves kr. 100,- i gebyr.
Det kan derfor blive dyrt at "glemme" at betale sin gæld til kommunen.
Hvis du ikke betaler på rykkerskrivelsen eller indgår en betalingsaftale/afdragsordning, oversendes sagen til inddrivelse i Restanceindrivelsesmyndigheden i SKAT
Renter:
Morarenter – ved for sen indbetaling vil der normalt blive opkrævet morarente af restancen. Morarenten beregnes efter et af følgende regelsæt alt efter restancens art.
Den Kommunale gebyr og morarentelov, hvor forrentningen sker med 1% pr. måned fra forfaldsdagen.
Renteloven, hvor forrentning er fastsat til den officielle diskonto tillagt 5% p.a.
Lovtekst: Gebyrloven §1-§5 og Renteloven §1-§5, Lov om retsafgifter § 16 og § 17 A.
Yderligere information og spørgsmål kan rettes til Borgerservice, Skive Kommune.
