Vej- og stibelægning

Relaterede links
Asfaltveje, grusveje, og cykel og gangstier
AsfaltvejeSkive Kommune har ansvaret for ca. 940 km. asfaltveje.
Til at holde styr på asfaltvejenes tilstand bruges IT-programmet RoSy, hvor alle oplysninger om den enkelte vej er registreret. Ud over dette er der foretaget en inddeling af de offentlige asfaltveje i fire vejklasser, som også indgår i programmet. Inddelingen i vejklasser er blandt andet foretaget ud fra vejens betydning for afvikling af trafikken.
Der udføres hvert år en beregning via RoSy, der viser hvilke veje der har behov for reparation, og hvor der bør udlægges nyt asfalt.
Beregningen danner grundlag for strategien om den fremtidige vedligeholdelse af vejenes belægning, under hensyn til kommende kloakering- og ledningsarbejder, og ikke mindst det budget som Byrådet har vedtaget.
Se på hvilke veje der udlægges nyt asaflt i 2012 til højre under relaterede links.
Grusveje
Skive Kommune har ansvaret for vedligeholdelse af ca. 21 km. grusveje. Grusvejene vedligeholdes så kørselskomforten ved moderat hastighed er god. Undtagelsen er dog i våde perioder, forår og efterår samt i perioder med frostvejr.
Vejene vedligeholdes med en vejhøvl efter en aktuel vurdering af vejens tilstand. Høvling udføres kun i perioder, hvor det er muligt at opnå et godt resultat.
Der udføres ikke støvbekæmpelse på grusveje.
Cykel- og gangstier
I det daglige repareres cykel- og gangstier i kommunen for slaghuller og andre ujævnheder.
På sigt skal alle cykel- og gangstier registreres i RoSy. Herefter er målet at udarbejde en prioriteret plan for vedligeholdelsen, herunder udlægning af nyt asfalt på alle cykel- og gangstier.
Det er målet at udføre nye asfaltbelægninger på en række udvalgte cykel- og gangstier hvert år, så standarden gradvis forbedres.
7. maj 2012 - Park og Vej

