Har du været ude for et uheld

Erstatningskrav mod kommunen
Har du været ude for et uheld, der har foresaget personskade eller skade på dit køretøj, på grund af hullet asfalt på en vej eller sti, eller fortovsfliser som ligger dårligt, kan du rette henvendelse til dit forsikringsselskab og til Teknisk Forvaltning, Park og Vej.
Når du henvender dig til Teknisk Forvaltning, Park og Vej vil du blive bedt om også at rette henvendelse til dit eget forsikringsselskab. Du vil samtidig blive bedt om at udarbejde en skriftelig anmeldelse af uheldet, som skal indeholde følgende:
- Navn, adresse og telefonnummer
- Uheldssted, herunder vejnavn og husnummer, samt retning for din færdsel
- Dato og tidspunkt for uheldet
- Beskrivelse af hændelsesforløbet, gerne vedlagt en skitse
- Beskrivelse af omfanget af skader
- Det beskadigedes mærke, alder og evt. indregistreringsnr.
- Forsikringsselskab samt policenummer
- Eventuelle vidner (navn og adresse)
Efter modtagelsen af skadesanmeldelsen, vil Teknisk Forvaltning, Park og Vej sende en anmeldelse af uheldet til kommunens forsikringsmægler, der vil behandle sagen og tage stilling til et eventuelt erstatningsansvar.
Herefter vil anmelder eller anmelders forsikringsselskab modtage en skriftelig meddelelse om, hvorvidt kommunen kan anerkende en erstatningspligt.
Anmeldelse kan rettes til:
Skive Kommune, Teknisk Forvaltning, Park og Vej, Entreprenørgården, Gyrovej 5, 7800 Skive. Att. Inge Gjesager, eller via mail til ingj@skivekommune.dk.
