Beredskabskontoret
Rådhuspladsen 2
7800 Skive
Tlf:
• 99 15 34 90
• 40 90 39 18
• 40 68 68 07
Fax:
• 99 15 34 99
Præsentation. Beredskabskontorets virksomhed er reguleret i Beredskabsloven, lov nr. 1054 af 23. december 1992, og Beskyttelsesrumsloven, lov nr. 1055 af 23. december 1992.
I medfør af Beredskabsloven er der nedsat en Beredskabskommission. Kommissionen består af 5 medlemmer, 4 folkevalgte og et medlem fra Midt- og Vestjyllandspoliti. Herudover er der to observatørposter, en fra Beredskabsforbundet og en fra Skive Brandkorpsforening. Borgmesteren er formand for kommissionen. Beredskabskommission varetager den umiddelbare forvaltning af redningsberedskabet (brandvæsen) i Skive kommune
Skive kommune har i henhold til beredskabsloven § 13 indgået overenskomst om brandslukning med Falks Redningskorps A/S. Området betjenes af fire beredskabsstationer beliggende i Skive, Balling, Durup og Fur med i alt 14 slukningskøretøjer og cirka 59 brand- og redningsfolk. Hertil kommer et beredskab af frivillige, som vi kan trække på ved opgaver, hvor det daglige beredskab er opbrugt. |
Opgaver. Beredskabskontoret varetager bl.a. følgende opgaver: - Sekretariat for Beredskabskommission
- Ansvaret for den daglige ledelse af det samlede beredskab, herunder den tekniske ledelse på et skadested
- Tilsyn med overholdelse af aftaler om brandslukning
- Varetager den brandtekniske byggesagsbehandling i henhold til Beredskabsloven § 33, for kommunen indenfor bl.a. følgende områder:
*træbearbejdning og træoplag *plastforarbejdning og plastoplag *korn- og foderstofvirksomheder *visse brandfarlige virksomheder og oplag *brandfarlige væsker *sprøjtemaling og lakering *fyrværkeri *skorstensfejning - Konsulent for bygningsmyndighederne i sager, der er omfattet af bygningsreglementets kapitel 5.
- Foretager brandsyn af virksomheder, af frede bygninger, af bygninger, hvor mange mennesker samles og af brandfarlige bygninger og oplag.
- Foretager undervisning i elementær brandslukning.
Oplysning.
Yderligere oplysninger kan fås ved Teknisk Forvaltning: Beredskabschef Per Klith Hougaard, telefon direkte: 9915 3495 E-mail: tf-beredskab@skivekommune.dk |