Usunde boliger

I henhold til lov om Byfornyelse og udvikling af byer påhviler det kommunerne at føre tilsyn med Boligstandarden. Kommunen bestemmer dog selv metode og omfang inden for lovens grænser. Samtidig giver samme lov kommunerne mulighed for at foretage en aktiv indsats i forbindelse med fysisk og social forslumning i lokalsamfundene i landdistrikterne.

Problemerne med tomme og forfaldne huse er et stort og stigende problem i de kommuner, hvor der ligger store landdistrikter.

Der sker en fortsat afvandring fra land til by, og samtidig er der en tendens til, at det primært er de ressourcestærke beboere, der flytter og de mindre ressourcestærke, der bliver boende.

Udviklingen har medført, at det er de færreste lokalsamfund, der har mulighed for dagligvareindkøb, ligesom skoler, offentlig og privat service m.v. rykker til de støre byer.

Det betyder en mindre efterspørgsel på boliger i landområderne – det betyder igen, at der er risiko

for:

· At udbuddet af huse væsentligt overstiger efterspørgslen

· Tomme huse – boliger, der ikke har kunne sælges, og som meget hurtigt forfalder, når de står tomme.

· Lave handelspriser – og evt. tvangsauktionspriser, der medfører, at der kan spekuleres i at opkøbe ejendomme og foretage udlejning, ofte til ressourcesvage lejere.

· Problemer med rod, skrotbiler, ophobning af affald og andet

Disse forhold kan medføre en væsentlig belastning for de små lokalsamfund og yderligere skubbe på en negativ udvikling – en nedadgående spiral, hvor der også kan ske en accelererende social

forslumning.

Forfaldne huse udenfor de mindre bysamfund er primært et problem, hvis de ligger ved de større veje – det giver et trøstesløst indtryk