Jordvarme
Jordvarme udnytter den naturlige varme i jorden til opvarmning af boliger og varmt brugsvand.
Det er en teknologi, som er energibesparende, og som derfor kan bidrage til opfyldelsen af målene for reduktion af Danmarks CO2.
Etablering af jordvarmeanlæg kræver tilladelse, da anlæggets indhold af kemikalier potentielt vil udgøre en trussel for jord og grundvand.
I forhold til en eventuel tilladelse vurderes ligeledes forhold omkring afstande til fortidsminder, eventuelle jordforureninger og en række andre forhold.
Der vil også blive kigget på eventuelle tilslutningspligter til kollektiv varmeforsyning i området, som især kan være af betydning ved nybyggeri.
Der skal ansøges, uanset om der er tale om horisontale anlæg med varmeslanger, vertikale jordvarmeboringer, eller evt. søvarme-anlæg.
En tilladelse til etablering af jordvarme fritager ikke ansøger fra, at indhente andre relevante tilladelser f.eks. byggetilladelse.
Sammen med ansøgningen skal der afleveres kort over placering af anlæg. Klik her for at komme til Skive Kommunes web kort løsning.

