læs op hjælp a-å sitemap kontakt om skive.dk

Personalebladet GNIST

Personalebladet er produceret af HR og Kommunikationsafdelingen til alle kommunes medarbejdere på vores mere en 150 arbejdspladser.

Personalebladet GNIST udkom første gang i november 2007. Siden 2010 er bladet udkommet fire gange årligt i ca. 4.700 eksemplarer.

GNIST bruges til at sætte fokus på aktuelle temaer i organisationen eksempelvis samarbejde, innovation og processer, og til at give indsigt i kommunes mange institutioner og afdelinger.
24. november 2011 - HR og Kommunikation
Kommunaldirektør Per Mathiasen

Lederen i GNIST nr. 1 - marts 2012

Af kommunaldirektør Per Mathiasen

Nye tider på rådhuset
Med virkning fra 1. juni får vi en ny struktur på den kommunale organisation. Vi vil med ændringen sikre, at vi hele tiden har en så trimmet og effektiv organisation som muligt og også ledel­sesmæssigt gå foran ved bl.a. at mini­mere i ledelsesniveauerne på rådhuset.

Som mål for den nye struktur er der lagt vægt på ønsket om at opnå en mere enkel og gennemskuelig organisation. Vi har tilstræbt større sammenhæng og mere helhedstænkning, fx mellem kul­tur/fritid og børne-/skoleområdet. Vi har lagt op til at der dannes administrative fællesskaber, fx på stabsområdet. Og vi har desuden villet fremme fokus på strategiske indsatser, fx sammenhæng mellem erhvervsudvikling og branding, samt styrket udvikling og innovation.

Omstruktureringen er samtidig en måde at imødekomme det fortsatte behov for effektivisering og reduktion i lønbudget­terne. Der skal således ske yderligere reduktioner i administrationen på 4,4 mio. kr. i 2012 og 7,5 mio. kr. om året fra 2013 og frem. Administrationen er dermed reduceret med i alt 33 mio. kr. siden kommune­sammenlægningen i 2007.

Tidspunktet for omstruktureringen falder sammen med, at to direktører forlader kommunen for at gå på pension og des­uden også, at den nye rådhustilbygning står klar til indflytning. Det har været en lang og grundig proces, at nå frem til den nye struktur, fordi vi har lagt stor vægt på inddragelse og grundighed, men jeg synes også vi er lykkedes rigtig godt med at finde en struktur, som virker sammenhængende og overskuelig og som vil være et godt grundlag for fortsat at løse vores opga­ver effektivt og på borgernes præmisser.
 
Sygefraværet fortsat lavt i 2011
Som jeg har skrevet om så ofte før i dis­se spalter, har vi et meget lavt sygefra­vær i Skive Kommune. For hele kommu­nen var det 4,5 % i 2011 og dermed på samme lave niveau som i 2010. Dermed viser vi, at vi er i stand til, at fastholde det meget lave niveau vi er kommet ned på i løbet af de seneste år.

Vi kender endnu ikke landstallene, men vi plejer at være blandt kommunerne med det allerlaveste sygefravær, og mon ikke også vi er det i 2011.

Jeg plejer også at sige, at det lave syge­fravær dels skyldes en bevidst og mål­rettet indsats for trivsel, engagement, sundhed og et godt arbejdsmiljø, dels at vi har landets bedste medarbejdere, som har den rette indstilling til arbejdet og det at yde en god indsats for vores borgere. Det vil jeg gerne gentage med en tak for indsatsen i 2011 og med et stort ønske om at vi kan holde de gode takter i 2012.
1. marts 2012 - HR og Kommunikation
Skive Kommune • Torvegade 10 • 7800 Skive • Tlf. 99155500 • sk@skivekommune.dkÅbningstider m.m. • EAN-numre