Uddannelsen som kontorelev med speciale i offentlig administration giver dig en attraktiv kombination af skoleophold og arbejde, hvor du får løn under hele forløbet og gode arbejdsvilkår. Uddannelsen tager to år. Du vil stifte bekendtskab med mindst to af kommunens afdelinger.

Skoleophold

Din elevtid indeholder 13 ugers skoleophold fordelt over hele forløbet. Hvert ophold varer fire-fem uger, og du bliver undervist i:

  • Kommunikation
  • Lovgivning
  • Politik og økonomi
  • Organisation og samarbejde

Derudover har du mulighed for at vælge en række valgfag, som du aftaler med din uddannelsesansvarlige og afdeling.

Du får en uddannelsesplan over dine opgaver i afdelingen, som hjælper dig med at sikre, at du når dine mål. Uddannelsesplanen gennemgås jævnligt sammen med din uddannelsesansvarlige, som står til rådighed for vejledning og sparring under hele forløbet.

Studietur

Som en del af din uddannelse får du mulighed for at komme på studietur til København. Turen betales af kommunen. Turen planlægges på 2. skoleforløb af eleverne. Steder, der bl.a. kan besøges, kan være Folketinget og Ombudsmanden.  

Løn

Under din uddannelse som kontorelev får du løn – både mens du arbejder, og mens du er på skole.

  • 1. års elever: ca. kr. 13.256 pr. måned 
  • 2. års elever: ca. kr. 13.952 pr. måned 
  • Voksenelever: ca. kr. 19.937 pr. måned 

Arbejdstid

Din arbejdsuge er 37 timer. Der vil ikke være weekendarbejde. Som udgangspunkt er timerne fordelt på følgende måde:  

  • Mandag-onsdag fra kl. 8.00-15.30
  • Torsdag fra kl. 8.00-17.00
  • Fredag fra kl. 8.00-14.00

Afdelinger

I Skive Kommune har vi 4 forskellige forvaltninger. Som elev kommer du som minimum til at arbejde i mindst to afdelinger. De kan være placeret decentralt (udenfor rådhuset) og centralt (indenfor rådhuset). Det giver dig mulighed for at komme vidt omkring i en stor politisk organisation og få et indblik i de meget forskellige opgaver i afdelingerne. Når du søger en af vores elevstillinger, får du mulighed for at ønske, hvilke afdelinger du gerne vil arbejde i. Tryk på afdelingerne/forvaltningerne nedenunder og se, hvilke opgaver du kommer til at beskæftige dig med. Kommunens afdelinger/forvaltninger

Publiceret 14-02-2018