læs op hjælp a-å sitemap kontakt om skive.dk

Svanen

Skive og Morsø kommuner byder velkommen ombord på et spændende og anderledes kulturtilbud - kulturhusbåden Svanen.

Svanen giver alle borgere mulighed for at gennemføre kulturelle arrangementer - eventuelt kombineret med vandaktiviteter - på havnene i Skive og Morsø kommuner. Det kan eksempelvis være musikarrangementer, fremvisninger, foredrag, teater, udstillinger, naturaftener, levendegørelse af egnens historie eller gourmet-aftener med lokale fødevarer i fokus. Arrangementerne skal være af ikke-kommerciel karakter.

Om vinteren ligger Svanen i Sundsøre Havn, hvor den skaber gode faciliteter for de lokale vinterbadere. Kulturhusbåden er oplagt at benytte for vinterbaderne, da den blandt andet er udstyret med sauna og en trappe til at gå i vandet.

Kulturhusbåden er 140 m2 og der er plads til ca. 150 gæster på husbåden. Der er mulighed for at opstille stole og borde til ca. 50 personer. Herudover er kulturhusbåden udstyret med opvaskemaskine og service til 12 personer. Ved større arrangementer kan der lejes service ved ekstern leverandør.

Har du spørgsmål, eller kan du tænke dig at bruge Svanen til et kulturarrangement, så se kontaktoplysninger til højre på siden. 

 

I løbet af forår, sommer og efteråret 2013 besøger Svanen en række havne i Skive og Morsø kommuner og lægger dæk til en lang række kulturelle aktiviter. Få et overblik over sæsonens program til højre på siden.

Brug af Svanen - Kontakt

Else Larsen


Skive Kommune
9915 5563
ELSL@skivekommune.dk

Yderligere information - Kontakt

Poul Erik Christensen


Kultur og Fritidsudvalget,
Skive Kommune
97581211

Skive Kommune • Torvegade 10 • 7800 Skive • Tlf. 99155500 • sk@skivekommune.dkÅbningstider m.m. • EAN-numre