Udlån af udstilling for børn
Udstillingen, ”Dinodyr og Eventyr,” hænger i øjeblikket på Børnebiblioteket i Skive - og kan ses frem til nytår.
Efter årsskiftet kan kommunens skoler og andre interesserede låne den, da den indeholder en kreativ undervisningsmæssig anvendelsesværdi. Målgruppe ca. 5 - 9 år.
Relaterede links
Sammenhængende fortælling
Udstillingen er bygget op efter et koncept, der går på forholdsvis billige materialer, men med et indholdsrigt, dimensionalt opbygget indhold, som er både dramatisk, humoristisk, fuld af historie, med tekst på rim og remser, som komplementerer og underbygger en sammenhængende fortælling. Tekstdelen er bygget op efter berettermodellens 7 elementer.
Kunstnerisk ramme
Udstillingen er udviklet af Jytte Grådal, Kultur og Markedsføring i tæt samarbejde med animator, Bjarne Nielsen. Inspiration til udstillingen har Jytte Grådal hentet i sin egen bogudgivelse ”Jorden fortæller om dinosaurer.” Konceptet er i udstillingen sat ind i kunstneriske rammer, der skildrer 4 forskellige udviklingstrin i dinosaurernes og pattedyrenes samtidige liv på jorden.
Anvendelse
Udstillingen kan fx give inspiration til tværfaglige storyline-forløb. En god historie kan laves til drejebog - til storyboard - til tegninger - til figurer - til udstilling, hvor alle materialer kan anvendes. Man kunne evt. vælge at kombinere en udstilling med et besøg fra animationsskolen - og ”genbruge” figurerne i en lille film – eller blot tegne videre på den eksisterende udstilling. Mulighederne er mange.
Udstillingen er blevet til i et samarbejde mellem Skive Bibliotek og Kultur og Markedsføring, Skive Kommune og kan bookes hos Kirsten Jørgensen, Skoleafdelingen.
