læs op hjælp a-å sitemap kontakt om skive.dk

Indvandrer- og flygtningebørn får grønt kort

Det grønne kort giver gratis adgang til tre forskellige fritidsaktiviteter i tre måneder

En vellykket integration i foreningslivet giver en vellykket integration i resten af samfundet. Derfor giver Skive Kommune nu indvandrer-, flygtningeørn og unge et tilbud om at prøve op til tre forskellige fritidsaktiviteter gratis i te måneder.

Hvor henvender man sig

Med et grønt kort i hånden kan børnene og de unge henvende sig i en af de lokale idrætsklubber og spejdergrupper og komme igang med at dyrke håndbold, badminton, taekwondo, eller hvad der nu lokker mest. Ikke alene får børnene en chance for at komme ud og dyrke nogle sunde fritidsinteresser, det giver også en mulighed for, at deres familie hen ad vejen kan blive mere involveret i lokalsamfundet.

    - Det danske foreningsliv er noget ganske særligt, og de fleste indvandrer- og flygtningefamilier har ikke nogen tradition for at bruge tid og kræfter på den slags, men alle undersøgelser viser, at netop foreningslivet kan åbne en vigtig dør for dem til resten af samfundet., siger Peter Svendsen, sekretariatschef for Kultur og Borgerservice i Skive kommune.
 

Integrationsprojektet er et samarbejde mellem Skive kommune og en række af de lokale idrætsklubber. For at sikre at tilbuddet når ud til de børn, som har mest behov for det, gennemføres projektet af folk med flere forskellige indgange til børnene og sport, både fritidsvejledere på skolerne, folkene bag skolesport, en integrationsmedarbejder og en idrætsmentor.

Hvordan får man et grønt kort

Børnene kan få udleveret ”det grønne kort” af fritidsvejlederne, som kender børnene fra dagligdagen, og som derfor også kan spotte et barn med særlige behov for at komme i gang med en fritidsaktivitet. Integrationsmedarbejderen har kendskab til familierne og kan sørge for en nærmere kontakt hertil, hvis det er nødvendigt. Sidst, men ikke mindst, har idrætsmentoren til opgave at danne bindeled mellem de forskellige involverede – også ud til idrætsklubberne, hvor man vil finde en person, som bliver særlig dedikeret til at sørge for at de nye børn får en god start i klubben.
- Vi vil jo gerne fastholde børnene i klubberne, og desværre viser erfaringerne, at de mere udsatte børn ofte holder op med at dyrke idræt efter kortere tid. Blandt andet fordi de ikke har så meget støtte til det hjemmefra, så der skal lidt mere til for at ”holde” på dem, siger Peter Svendsen. 


God fornøjelse

Skive Kommune

Kontakt


Ledelsessekretariatet
Kultur og Borgerservice
9915 5500
kubo@skivekommune.dk
Skive Kommune • Torvegade 10 • 7800 Skive • Tlf. 99155500 • sk@skivekommune.dkÅbningstider m.m. • EAN-numre