læs op hjælp a-å sitemap kontakt om skive.dk

Blå Flag

Blå Flag kampagnen arbejder for at beskytte og værne om hav- og kystmiljøet. Det sker ved at belønne strande og lystbådehavne, der gør en ekstra indsats for miljøet og for at højne stranden eller havnens standard.

Hvad er Blå Flag?
Blå Flag kampagnen arbejder for at beskytte og værne om hav- og kystmiljøet. Det sker ved at belønne strande og lystbådehavne, der gør en ekstra indsats for miljøet og for at højne stranden eller havnens standard. Desuden arbejder kampagnen for at oplyse om livet og miljøforhold langs kysten og i havet og dets betydning for mennesket. Friluftsrådet er ansvarlig for kampagnen i Danmark. 
 
Hvem kan tildeles Blå Flag?
Det Blå Flag kan tildeles til strande eller lystbådehavne, der opfylder en række kriterier. For at sikre at kvaliteten på Blå Flag strande og havne opretholdes, skal en strand eller havn godkendes hvert år. Det betyder, at en kommune eller havn årligt skal søge om Blå Flag. Du kan læse meget mere på Blå Flags hjemmeside (klik på flaget til højre).

Blå Flag i Skive Kommune
I Skive Kommune er der 2 lystbådehavne og 3 strande, der har fået tildelt det Blå Flag i 2012. Det er Fur Havn og Glyngøre Havn samt Glyngøre Strand, Harre Vig Strand og Ålbæk Strand. Du kan se på kortet herunder, hvor du finder de enkelte strande og lystbådehavne.

Blå Flag sæsonen starter hvert år d. 1. juni.
 
Blå Flag arrangementer
Hvert år planlægges en række arrangementer i forbindelse med Blå Flag. Du kan se arrangementskalenderen her på hjemmesiden i sæsonen.

Blå Flag på mobilen
Som noget helt nyt tilbyder Friluftsrådet en ny og gratis applikation til mobiltelefonen. I første omgang kan man downloade den til Iphone, men applikationen er også på vej til andre smartphones. Applikationen indeholder blandt andet rutevejledninger og oversigter over Blå Flag aktiviteter på alle landets Blå Flag havne og strande. Klik i linkboks til højre for at downloade applikationen. 

Kort der viser Blå Flag lokaliteter i Skive Kommune
3. maj 2012 - Natur og Miljø

Yderligere oplysninger

Hanne Stenild


Teknisk assistent
Natur og Miljø
Teknisk Forvaltning
9915 6641
hast@skivekommune.dk
Skive Kommune • Torvegade 10 • 7800 Skive • Tlf. 99155500 • sk@skivekommune.dkÅbningstider m.m. • EAN-numre