Vær med til at opfinde Skives største løgnehistorier om kunst - sammen med For 117. Gang
Alder: 10-13 år
Hvor: Mødested: Skive Museum, Havnevej 14, Skive
Hvornår: 3.-4. august kl. 9-14.30.
Evt. forestilling søndag kl.14
Tag med Jesper T. Nielsen og Marc Bray - også kendt som komikerduoen ‘For 117. gang’ - en tur på museum. Men ikke helt som I plejer ...
I løbet af blot to dage skal vi sammen opfinde den mest løgnagtige, opdigtede og sjoveste museumstour rundt på Skive museum, når vi giver vores egne bud på, hvad de forskellige værker i virkeligheden handler om. Det er kun fantasien der sætter grænser.
Vi glæder os til at opdage hvilke skjulte historier, der gemmer sig på museet.