læs op hjælp a-å sitemap kontakt om skive.dk

Områdeklassificering og lettere forurenet jord

Pr. 1. januar 2008 er samtlige byzoner klassificeret som områder, hvor jorden kan være lettere forurenet.

En lettere forurening af jorden opstår over tid fra diffuse udledninger eller nedfald fra skorstene og biler, brand samt pga. tilførsel af fyldjord fra andre lettere forurenede arealer. Jorden vil typisk have et lidt forhøjet indhold af tungmetaller og tjærestoffer.

I højre kolonne på siden, under "Se også" kan du se hvilke forhold, du skal være opmærksom på, når du bor i byen.

Hensigten med områdeklassificering er at opnå en bedre styring af overskudsjord fra de klassificerede områder, således at forureningen ikke spredes i omgivelserne.

Hvis du vil flytte jordpartier større end 1 m3 bort fra en ejendom, der er områdeklassificeret, skal du på forhånd anmelde dette til kommunen. Analyser af jorden for forurenende stoffer er påkrævet.

Hvis vi ved, at et større sammenhængende område i en byzone ikke er lettere forurenet, skal området undtages for klassificeringen. En række forudsætninger skal opfyldes, før et areal kan undtages. I de fleste byer vil større, yngre boligområder være undtaget for klassificering.

Hvis vi har kendskab til, at der er større områder uden for byzone, der kan være diffust forurenet, skal disse områder inddrages i områdeklassificeringen. De fleste sammenhængende erhvervsområder uden for byzone vil være eller blive klassificeret.

Her har du adgang til kort over klassificerede områder i Skive Kommune. De klassificerede områder er farvet rødt på kortene.  

Liste over samtlige klassificerede område med links til kortbilag.(er under udarbejdelse)

 Skive    Glyngøre Durup
 Roslev Rødding Oddense
 Jebjerg Breum Balling
 Højslev stationsby Dommerby Ramsing
 Lem Fur Selde
 Sundsøre Vester Lyby Hem
 Rønbjerg Virksund Fur(4 erhvervsområder)
 Branden erhvervsområde Område vest for V. Lyby Område øst for Rødding
 Område vest for Højslev stationsby Område syd for Roslev    

14. august 2012 - Natur og Miljø

Kontakt

Peter Haugsted


Teamleder
Natur og Miljø
Teknisk Forvaltning
99 15 36 51
peha@skivekommune.dk
Skive Kommune • Torvegade 10 • 7800 Skive • Tlf. 99155500 • sk@skivekommune.dkÅbningstider m.m. • EAN-numre