Gylleudslip til vandløb og søer

Vinter- og forårsperioden er desværre højsæson for gylleudslip til vandløb og søer.

Udslippene er ikke forårsaget af, at tanke springer læk. I stedet er der tale om uforsvarlig håndtering, som f.eks.:

• Overløb ved pumpning
• Tilbageløb som følge af uautoriseret indretning af pumperør
• Utilstrækkelig sikring af kobling i fjerntransportledning tværs over et vandløb
• Ukendt årsag

Skadevirkning ved gylleudslip til vandløb og søer

– den livsfarlige ammoniak

Udslip af gylle til vandmiljøet kan have store konsekvenser for dyre- og plantelivet. Den akutte virkning forårsages primært af gyllens store ammoniakindhold. Ammoniakindholdet i gylle varierer  mellem 1 og 6 kg NH4-N/tons. Svine- og kvæggylle indeholder typisk 2,5-4 kg NH4-N/tons. 

De dyr og planter, der lever i vandløb og søer har forskellig følsomhed overfor ammoniak, men især fisk tåler kun et ringe indhold. Årsagen er, at fisk udskiller ammoniak via gællerne. Transporten fra fiskens blod til vandløbs- eller søvandet sker passivt ved diffusion. Det betyder, at vandets koncentration af ammoniak skal være lavere end blodets, for at fisken kan komme af med den giftige ammoniak, der dannes i fiskens krop ved fordøjelsesprocesserne. Selv et lille gylleudslip medfører, at ammoniakindholdet i vandet bliver større end i fiskens blod. En koncentration i vandet på 0,01 g ammoniak vil være dræbende på ganske kort tid. Det svarer til at 1 liter gylle vil forgifte ca. 400 liter vand.

På fotoet til højre kan du se, hvordan der så der ud på en strækning på over 3 km. Bemærk de fisk, der har forsøgt at undslippe, med det resultat, at de er sprunget på land.

Imidlertid er gylleudslip almindeligvis ofte adskillige tons. Det betyder, at gylleudslip til vandløb i Skive Kommune vil medføre, at alle fisk dræbes nedstrøms udledningsstedet.

Gyllepropper

Gylleudslippene medfører et voldsomt fiskedrab, der viser sig ved, at fiskene forsøger at undslippe giften ved at springe ud af vandet – ofte med det resultat, at de havner på land. Da udslippet oftest er en stor mængde gylle, der tilledes vandløbet i løbet af få sekunder, er den en dræbende prop, der glider ned gennem vandløbet og slår alle fisk ihjel. Proppen af gylle bevæger sig med en hastighed på 10-40 cm pr. sekund, hvilket er en typisk strømhastighed i kommunens relativt små vandløb.

Skadevirkningerne er omfattende i vandløbet og det tager lang tid at genoprette forholdene. Hvis udslippet sker øverst i et vandløb f.eks. via dræn kan genindvandring af fisk og smådyr tage mange år.

Langtidsvirkningen af gylleudledningen er ud over ovennævnte en regulær gødningsvirkning, hvor der sker en forøgelse af algevæksten i den sø eller det fjordområde, som vandløbet strømmer ud i.

Hvad skal der ske?

På grund af det store antal udslip af gylle i forhold til antal anlæg i nærheden af vandløb sættes der på landsplan ind med indgreb, der kan forhindre gylleudslip. Miljøministeriet stiller følgende tekniske krav fra 1. januar 2008:

• Gyllebeholdere må ikke være udstyret med spjæld eller lignende forbindelse til fortank, hvis beholderens højeste niveau er højere end fortankens højeste niveau.
• Pumperør monteret på åbne gyllebeholdere skal enten svinges ind over beholderen og fastlåses i denne position eller være forsynet med afspærringsventil til pumperøret eller lignende foranstaltning, når pumpen ikke anvendes og ikke er under opsyn.
• Pumperør monteret på lukkede gyllebeholdere skal være forsynet med en afspærringsventil til pumperøret eller lignende foranstaltning, når pumpen ikke anvendes og ikke er under opsyn.
• Pumper, der anvendes til tømning af gyllebeholdere, skal være forsynet med en timer eller lignende foranstaltning, der sikrer, at der ikke kan pumpes mere gylle fra beholderen ad gangen end, hvad der svarer til indholdet i en gyllevogn.
• Pumpning fra en gyllebeholder til en anden beholder kan dog foretages uden timer, hvis det sikres, at gylleudslip undgås på anden måde, for eksempel ved manuel overvågning.
• Pumper skal være forsynet med en afbryder, som sikrer, at pumpen ikke kan sættes i gang utilsigtet.
• Eldrevne pumper skal, når de ikke anvendes og ikke er under opsyn, afbrydes ved hovedtavlen. Afbryderen skal aflåses eller opbevares under aflåste forhold.

Kommunen vil fremover tage højde for ovennævnte i husdyrgodkendelserne. Kommunen vil fremover tage højde for ovennævnte i husdyrgodkendelserne. 

Du kan læse bekendtgørelse nr. BEK nr 764 af 28/06/2012, hvis du klikker i linkboksen til højre.