læs op hjælp a-å sitemap kontakt om skive.dk

Ansøgning om tilskud til fjernelse af skrotbiler og affald

Skive Kommune har fået del i Indenrigs- og Socialministeriets pulje til opprioritering af det fysiske miljø i udkantsområder. Puljen kan bl.a. bruges til at yde tilskud ved oprydning af oplagret skrot, udtjente biler og affald mv. på private grunde i kommunens landdistrikter. I denne forbindelse betegnes hele Skive Kommune - på nær Skive By - som landdistrikt.

Ordningen er baseret på at grundejeren frivilligt indgår en aftale om fjernelse af udtjente køretøjer og affald fra ejendommen. Der ydes derfor ikke tilskud i tilfælde, hvor grundejere bliver påtvunget at rydde op.

Ved indgåelse at en aftale kan Skive Kommune yde tilskud til at dække alle dokumenterede udgifter til oprydningen. Udgifterne skal dokumenteres i form af kvitteringerne. Der dækkes derfor ikke arbejdsløn til borgere, der selv deltager i arbejdet, men alle udgifter til transport og bortskaffelse af affald og skrotbiler vil blive dækket. Borgeren kan ligeledes hyre et firma til at stå for oprydningen og få dækket hele beløbet.

Transportører og affaldsmodtagere skal være godkendte til at transportere og modtage de relevante affaldsfraktioner.

Der har i en tidligere annonce været meldt ud at kommunen kun kunne dække 75 procent af udgifterne. Dette bunder i en misforståelse af reglerne. Kommunen kan dække alle udgifter.

Tilskuddet til dækning af udgifterne er skattepligtigt. Modtageren er selv ansvarlig for at indberette beløbet til SKAT.

De afsatte midler skal bruges i 2010, hvorfor ansøgninger bedes indsendt hurtigst muligt. Tilskud vil blive ydet efter først-til-mølle princippet.

Ansøgning
Ansøgningsskema kan findes i højre side. Ansøgningen skal fremsendes til Skive Kommune, Teknisk Forvaltning, Kirke Allé 1, Ramsing, 7860 Spøttrup eller på tek@skivekommune.dk.

Ansøgere skal, inden ansøgningen sendes ind, selv lave en aftale med en eller flere virksomheder, der kan stå for eller bidrage til oprydningen. Tilbud fra virksomheden skal vedlægges ansøgningen.

Ansøgningsskema kan findes i højre side. Ansøgningen skal fremsendes til Skive Kommune, Teknisk Forvaltning, Kirke Allé 1, Ramsing, 7860 Spøttrup eller på .Ansøgere skal, inden ansøgningen sendes ind, selv lave en aftale med en eller flere virksomheder, der kan stå for eller bidrage til oprydningen. Tilbud fra virksomheden skal vedlægges ansøgningen.

Ansøgningsskemaet skal derudover indeholde en udførlig beskrivelse af den mængde biler/affald, som ønskes fjernet, således at kommunen kan vurdere om der er overensstemmelse mellem affaldsmængden og det ansøgte beløb.

Tilskudsordningen er baseret på frivillige aftaler med den person, som benytter grunden. Hvis dette er en lejer, skal grundejeren underskive ansøgningen.

Alle virksomheder skal være godkendt til at transportere eller modtage de relevante affaldsfraktioner. Som en del af sagsbehandlingen kan Skive Kommune tjekke om virksomhederne er godkendte.

Når en ansøgning modtages, vil Teknisk Forvaltning gennemgå ansøgningen og udsende bekræftelse eller afslag. Aftalen om tilskud er først gældende, når ansøger har modtaget en skriftlig bekræftelse fra kommunen. Arbejde, der er udført før dette tidspunkt, er ikke tilskudsberettiget.

Refusion og skatteregler
Ansøger skal selv lægge ud for det udførte arbejde. Når oprydningen er gennemført, indsendes kvitteringer fra arbejdet til kommunen, som refunderer beløbet. Da tilskuddet er skattepligtigt, er ansøger selv ansvarlig for at beløbet oplyses til SKAT som skattepligtig indkomst.

 

 

 

9. september 2011 - Natur og Miljø

Yderligere oplysninger

Skive Kommune


Natur og Miljø
Teknisk Forvaltning
99 15 55 00
tek@skivekommune.dk

Download Adobe Acrobat Reader

For at læse en pdf-fil, skal du have Acrobat Reader på din PC.
 
Klik på linket herunder, hvis du vil downloade en gratis Acrobat Reader fra Adobes hjemmeside.

Skive Kommune • Torvegade 10 • 7800 Skive • Tlf. 99155500 • sk@skivekommune.dkÅbningstider m.m. • EAN-numre