Beskyttelseslinjer

Omkring de danske strande, søer, åer, skove, kirker og fortidsminder er der udlagt beskyttelseslinjer. Beskyttelseslinjerne er fastlagt i naturbeskyttelseslovens § 15-19.

Det overordnede formål med beskyttelseslinjerne er at sikre de landskabelige og kulturhistoriske værdier, deriblandt

• at sikre områder mod bebyggelse, tilplantning og terrænændringer mv.
• at sikre levesteder og spredningskorridorer for plante- og dyreliv
• at sikre de arkæologiske lag
• sikre kirkernes omgivelser mod byggeri over 8,5 m 

Udstrækning af beskyttelseslinjerne  

• 100 m fortidsmindebeskyttelseslinje
• 300 m kirkebyggelinje (linjen supplerer de ældre Exner-fredninger)
• 300 m skovbyggelinje (private skove over 20 ha og alle offentlige skove)
• 300 m strandbeskyttelseslinje
• 150 m søbeskyttelseslinje (søer større end 3 ha)
• 150 m åbeskyttelseslinje (vandløb, som pr. 1. september 1983 var offentlige med bundbredde på mindst 2 m)

Hvad betyder beskyttelseslinjerne for mig?

Inden for beskyttelseslinjerne er grundejerens rettigheder over sin ejendom indskrænkede. Restriktionerne inden for de enkelte linjer er lidt forskellige, men overordnet set må du ikke:

• etablere bebyggelse eller andre anlæg – herunder placere campingvogne
• opsætte hegn
• foretage beplantning
• foretage terrænændringer
• foretage udstykning

Ønsker du at ændre tilstanden inden for en beskyttelseslinje, skal du først søge om dispensation. Er der tale om en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, skal ansøgningen sendes til Miljøcenteret i Ringkøbing. Resten af beskyttelseslinjerne bliver administreret af kommunen.

Specielt for skovbyggelinjen
Skovbyggelinjen gælder kun for bebyggelse – dvs. anlæg, der er omfattet af bygningsreglementet.

Har jeg beskyttelseslinjer på min ejendom?

Du kan se, om der er beskyttelseslinjer på din ejendom på Danmarks Miljøportal ved at klikke i linkboksen til højre. Kortværket er kun vejledende, så hvis du er i tvivl, skal du ringe til kommunen.