Pas på de små i trafikken
Relaterede links
Mange nye børn i trafikken i august
I Skive Kommune myldrede der i august måned mange nye, små trafikanter ud på vejen, da 574 børn begyndte i 0. klasse. Det stiller store krav til alle trafikanter, skoler og ikke mindst forældre. Kommunen og en landsdækkende kampagne ”Pas på de små i trafikken” hjalp forældre med råd og vejledning, der skal skulle sikre, at børnene ikke kom til skade i trafikken.Børn kopierer forældres adfærd
Skive Kommune har løbende fokus på at gøre skolevejen mere sikker, men hvis børn skal udvikle sig til gode og trygge trafikanter, så kræver det masser af øvelse.
Bliver børn altid transporteret i bil, lærer de ikke farerne i trafikken at kende. Børn bliver sikre trafikanter ved at færdes i trafikken, med deres forældre som rollemodeller.
Om kampagnen
På første skoledag fik de nye elever en postmappe indeholdende en folder til forældrene og et opgavehæfte. Desuden fik de en flot kasket med teksten ”Pas på mig i trafikken”. Skolen fik plakater til ophæng på skolen. Inden skolestart opstillede kommunen vejkantplakater langs skolevejen for at skærpe trafikanternes opmærksomhed. I dagene efter skolestart kom politiet rundt på alle skoler i kommunen og medbragte en sikkerhedsvest til de nye elever.
Vindere af skolestartskampagnens klassekonkurrence blev 0. A. fra Højslev Skole og 0. klasse fra Fursund Skole, Fur.
7. januar 2010 - Myndighed og drift


