Hold øje med sidevejene

Relaterede links
Cyklister overser en af de største farer i trafikken
Omkring 40 % af alle cyklistulykker sker i kryds uden lysregulering – den slags kryds der typisk findes ved sideveje i villakvarterer, og små stikveje ud fra indkøbscentre eller tankstationer. Erfaringer viser at, cyklisterne ikke altid holder godt nok øje med sidevejene. De opfatter simpelthen ikke sidevejene som farlige.Derfor sætter en række kommuner nu sammen med Rådet for Sikker Trafik, Politiet og de Regionale Færdselssikkerhedsudvalg fokus på de farlige sideveje og stikveje. Det sker i en landsdækkende kampagne, hvor cyklister vil blive mindet om, at de skal se sig ekstra godt for i de ellers så uskyldigt udseende småkryds. Selvom det ofte er bilisterne, der glemmer deres vigepligt, så er det cyklisten, det går værst ud over i sidevejsulykkerne.
I løbet af kampagnen vil kommunen i samarbejde med Politiet Tirsdag d. 11. maj uddele ”Hold øje med sidevejene” reflekser og sadelhætter til cyklister i Skive. Der vil fredag d. 7. maj blive malet store, gule cykel ikoner i 10 udvalgte kryds. De iøjnefaldende cykeltegninger vil helt sikkert blive bemærket.
6. maj 2010 - Myndighed og drift

