Trafiksikkerhed i skolegården

Relaterede links
Færdselskursus for 5. klasser
Hvorfor skal du bruge sikkerhedssele? Gør cykelhjelmen en forskel? Og hvor svært er det for lastbilen at se en cyklist? Disse spørgsmål får 430 skoleelever i Skive Kommune svar på, når de i uge 34-36 deltager i et færdselskursus.Børn mangler træning i trafikken
Skive Kommune, og Midt- og Vestjyllands Færdselssikkerhedsudvalg har i samarbejde med Kjøbenhavns Vognmandslaug inviteret 4., 5. og 6. klasser til en anderledes form for trafiksikkerhedsundervisning på skolen.
Formålet med færdselskurset er blandt andet, at give børnene en større forståelse for deres eget ansvar for sikkerhed i trafikken. Gennem forløbet får børnene fokus på en række faktorer, som kan sikre dem bedre i trafikken.
Besøg af lastbil på skolen
Kjøbenhavns Vognmandslaug møder eleverne med en lastbil i skolegården. Det giver børnene mulighed for, at opleve trafikken og lastbilens blinde vinkler fra førersædet.
Den teoretiske og praktiske undervisning har særlig fokus på børnenes adfærd, når de færdes i trafikken. Undervisningen har stor fokus på højresvingsulykker mellem cyklist og lastbil, hvor chaufføren ofte er afskåret fra, at få en god øjenkontakt med cyklisten. Effekten ved at bruge sele i bil demonstreres for eleverne ved hjælp af en ”seleslæde”. En cykelsimulator viser, hvor let en cyklist forsvinder i en blind vinkel. Værdien af cykelhjelm understreges blandt andet ved brug af en bakke æg.
Se besøgslisten for de 8 dage med undervisning. Se mere på http://www.kvlg.dk/Undevisningsindhold.html
26. august 2010 - Skive Kommune

