læs op hjælp a-å sitemap kontakt om skive.dk

Vejbeplantning

Vejbeplantning er medvirkende til at skabe æstetiske og smukke veje

Beplantning langs kommunens veje, stier og p-pladser vedligeholdes af kommunen.

Græsslåning i rabatter foretages både af hensyn til trafiksikkerheden og samtidig for at holde ukrudt og buske nede. Derved mindskes også risikon for store snedriver om vinteren. Beskæring af den øvrige beplantning foretages ligeledes af hensyn til trafiksikkerhed, form, vækst og trivsel.

Ved ny beplantning tages det nødvendige sikkerhedsmæssige hensyn til trafikken. Vækstforholdene langs vejene er ofte meget dårlige efter salt fra vinterens glatførebekæmpelse, stærk vind og ringe jordforhold. Derfor har kun de absolut mest hårdføre arter mulighed for at klare sig som vejbeplantning. På trods af omhyggelig artsvalg klarer mange vejtræer sig alligevel så dårligt, at hyppig udskiftning er nødvendigt. 

Beplantning langs vejene kan faktisk være med til at lede trafikanten visuelt - uden at tage opmærksomheden fra vejen.

Ved flere indfaldsveje er der lagt løg og sået blomster i rabatter og rundkørsler. Visuelt er det medvirkende til at gøre vejene smukkere og mere harmoniske.

Nabo til vejen
Er du nabo til vejen og har din beplantningen bredt sig ud over fortovet, rabatten eller vejen, skal du sørge for at foretage indklipning og beskæring til skel, så beplantningen holdes inde på dit private areal.

Over kørebanen og for den nærmeste meter ud over kørebanen skal der være 4,20 m. fri højde, mens der over resten af fortovet, cykelstien eller rabatten skal være 2,75 m.

Læs mere om dine forpligtigelser med beskæring af beplantning, som grundejer - findes til højre under relaterede links.
23. marts 2012 - Park og Vej

Kontakt

Kent Alex Larsen


Teamleder
Park og Vej
Teknisk Forvaltning
9915 3665, mobil 2962 4462
keal@skivekommune.dk
Skive Kommune • Torvegade 10 • 7800 Skive • Tlf. 99155500 • sk@skivekommune.dkÅbningstider m.m. • EAN-numre