læs op hjælp a-å sitemap kontakt om skive.dk

Private fællesveje

Relaterede links

En privat fællesvej fører over én ejendom og tjener som adgangsvej for en anden ejendom

Skive Kommune er i henhold til privatvejsloven myndighed for private fællesveje i kommunen - findes til højre under relaterede links.

Private fællesveje inddeles i to områder. Private fællesveje på landet og private fællesveje i byer og bymæssige områder. I Skive Kommune gælder det også sommerhusområder samt landsbyer i tidligere Skive Kommune.

Der gælder forskellige regler for de to områder. I byer og bymæssige områder har kommunen mulighed for at fastsætte mere detaljerede bestemmelser end på landet.

Hvis grundejere ikke kan blive enige om hvordan en privat fællesvej skal istandsættes eller vedligeholdes, eller der uenige om fordelingen af arbejdet, kan kommunen efter begæring fra en vejberettiget eller på eget initiativ afholde et vejsyn.

Ved et vejsyn fastsættes typisk niveauet for vedligeholdelse og dermed det nødvendige arbejde for istandsættelse af vejen. Desuden fastlægges fordelingen af udgifterne for arbejdet, herunder udgifter for afholdelse af vejsynet. Reglerne er gældende for begge områder. 
23. marts 2012 - Park og Vej

Yderligere oplysninger

Allan Baggesgaard


Teamleder
Park og Vej
Teknisk Forvaltning
9915 6355
alba@skivekommune.dk
Skive Kommune • Torvegade 10 • 7800 Skive • Tlf. 99155500 • sk@skivekommune.dkÅbningstider m.m. • EAN-numre