læs op hjælp a-å sitemap kontakt om skive.dk

Vejnavnets entydighed

Vejnavn og tilhørende husnummer skal være unikt

Skive Kommunes nuværende system af postnumre, vejnavne og husnumre er i enkelte tilfælde ikke entydigt. Der kan opstå forvekslinger og fejl, hvor varer og breve leveres forkert eller aldrig når frem. Eller værrer endnu, at der ringes 112 fra en adresse, som kan forveksles, og det kan koste menneskeliv.

I samarbejde med Post Danmark og Kort og Matrikelstyrelsen, har Erhvervs- og Byggestyrelsen foretaget en nøje kortlægning af problemets omfang og udarbejdet et løsningsforslag.

Erhvervs- og Byggestyrelsen har herefter foretaget en konsekvensvurdering af løsningen. Som et led i løsningen, har Post Danmark forpligtet sig til at foretage en række enkeltstående ændringer af postnummersystemet, hvorved en del konflikter løses.

De resterende konflikter løses af kommunen gennem fastsættelse af et nyt eller ændret vejnavn for en eller flere af de veje, som giver anledning til konflikter.

Erhvervs- og Byggestyrelsen har besluttet at gennemføre løsningsforslaget med en ny bekendtgørelse, som trådte i kraft 1. januar 2008.

Bekendtgørelsens bilag er opdelt i tre afsnit med følgende indhold:

A) Samme vejnavn optræder for to eller flere veje indenfor samme postnummer. I Skive Kommune resterer der 14 konflikter efter Post Danmarks ændring.

B) To dele af en vej har samme navn, men mere end en husnummerrækkefølge. I Skive Kommune er der ingen konflikter.

C) To dele af en vej har samme navn, men forskellig stavemåde. I Skive Kommune er der ingen konflikter.

Efter en drøftelse med de involverede nabokommuner skal Skive Kommune ændre 11 ud af de resterende 14 konflikter, herunder vejnavn og husnumre.


Klagevejledning
Hvis du vil klage en afgørelse om vejnavngivning truffet i henhold til Lov om Bygnings- og Boligregistrering, kan du rette henvendelse til:

Erhvervs- og Byggestyrelsen,
Langelinie Allé 17
2100 København Ø.
Tlf.: 35 46 60 00.
E-mail ebst@ebst.dk

Klagen skal være indgivet inden 4 uger fra den dag du har fået meddelelse om afgørelsen.
19. januar 2009 - Myndighed og drift

Yderligere oplysninger

Mona Vilsgaard Madsen


Teknisk designer
Park og Vej
Teknisk Forvaltning
9915 6358
mvma@skivekommune.dk
Skive Kommune • Torvegade 10 • 7800 Skive • Tlf. 99155500 • sk@skivekommune.dkÅbningstider m.m. • EAN-numre