
Virksomheder og landbrug
Natur- og Miljøafdelingen er tilsyns-, tilladelses- og godkendelsesmyndighed for størstedelen af Skive Kommunes virksomheder, herunder alle landbrug. Natur- og Miljøafdelingen har også til opgave at sikre, at produktionen af forbrugsvarer, fødevarer, m.m., sker i overensstemmelse med miljølovgivningen.
Samtidig med, at Skive Kommune ønsker, at kommunens virksomheder og landbrug har de bedst mulige vilkår for at drive en effektiv og rentabel produktion, er det vores opgave at beskytte natur og miljø mod at lide overlast.
Virksomheder og landbrug skal således være opmærksomme på en lang række regler på miljøområdet. Regler, som er til for blandt andet at beskytte fuglene over os, fiskene og planterne i vores søer vandløb og grundvandet mange meter under vores fødder.
I menuen til venstre kan du finde mere information om lovgivning, tilsyn, tilladelser og godkendelser på miljøområdet. Du kan desuden finde kontaktoplysninger til medarbejdere på de enkelte områder.
