Børne- og Ungdomstandplejen
Skive Kommunes Tandpleje arbejder for, at børn og unge i Skive Kommune kan have sunde tænder hele livet.
Tandplejen går ind for forebyggelse og sundhedsfremme og ønsker at give alle børn og unge et tandplejetilbud, der hjælper til et godt tandplejeliv som en naturlig del af det hele liv.
Målet er at medvirke til mest mulig sundhed for det enkelte barn.
Derfor arbejdes der opsøgende, forebyggende og behovsorienteret.
» www.bevar-smilet.dk
I den tidligere Skive Kommune den tidligere Skive Kommune tilbyder vi dit barn gratis tandpleje på én af vore 5 kommunale klinikker.
Dit barn vil automatisk blive indkaldt til den klinik, der behandler børnene i det distrikt, hvor du bor. Når dit barn er ca. 1½ år, får I en invitation til at besøge klinikken.
Børn fra Åkjærskolen tilknyttes Skivehus- eller Resen klinikken.
Det er også muligt at vælge en privatpraktiserende tandlæge. Vælger du en privat tandlæge, betaler du selv 100% af udgifterne til tandpleje. Dette gælder også tandregulering. Ønsker du denne valgmulighed, bedes du først kontakte tandplejens kontor på tlf. 99156880.
I de tidligere Sallingsund, Spøttrup og Sundsøre kommuner er der frit valg mellem 4 privat praktiserende tandlæger, der har indgået en særlig aftale med Skive Kommune eller én af de 5 kommunale klinikker. Det er også muligt at vælge en privat praktiserende tandlæger uden særlig aftale med kommunen. Ønskes sidstnævnte mulighed, betaler du selv 100 % af udgifterne til den nødvendige tandpleje. Dette gælder også tandregulering. Du bedes først kontakte tandplejens kontor på tlf: 99156880.
I hele Kommunen har de 16-17 årige frit valg mellem kommunale klinikker og private tandlæger uden brugerbetaling. Ønskes skift af tandlæge ved 16 -17 år, kontaktet Tandplejens kontor inden tandbehandlingen påbegyndes.
