Beskæftigelse
Som nytilkommen udlænding kan du få et beskæftigelsesrettet tilbud fra Jobcentret.
Som nytilkommen udlænding kan du få et beskæftigelsesrettet tilbud fra Jobcentret i form af:
- Sprogpraktik: Praktik på en arbejdsplads, primært med henblik på at understøtte den danskundervisning, du får på sprogcentret
- Virksomhedspraktik: Praktik på en arbejdsplads med det formål, at du bliver oplært til at varetage et job på virksomheden eller et andet job indenfor samme område.
- Ansættelse med løntilskud: Ansættelse på en virksomhed, hvor kommunen betaler en del af lønnen i en optræningsperiode.
- Jobtilbud: Henvisning til at søge ledige jobs på ordinære vilkår.
Hvis du modtager penge til forsørgelse fra kommunen, har du pligt til at søge og varetage ethvert job, som kan gøre dig helt eller delvist selvforsørgende, ligesom du har pligt til at tage imod tilbud om praktik med videre fra Jobcentret.
Der kan, i nogle tilfælde, gives støtte til afklaring af medbragte kompetencer fra hjemlandet. Det er jo ikke sikkert, at du lige fra starten kan få et job, som svarer til dine kvalifikationer. Er dette tilfældet, kan Jobcentret hjælpe dig med at udarbejde en karriere-plan, som angiver hvilke aktiviteter du med fordel kan følge for at opnå ”drømmejobbet”
Du skal være opmærksom på, at bestået danskprøve og deltagelse på arbejdsmarkedet er vigtige elementer i forhold til din integration i Danmark, samt at der blandt andet vil blive lagt vægt på disse ting, hvis du senere søger om permanent opholdstilladelse eller dansk statsborgerskab.
Klik på releterede link: Ny i Danmark
