læs op hjælp a-å sitemap kontakt om skive.dk

Medarbejder til Regnskabsafdelingen

Er du vores kollega?

Regnskabsafdelingen – i Økonomisk Sekretariat, som er en del af stabsområdet, søger en kollega (37 timer) hurtigst muligt. Vi bogfører og registrerer regnskabets poster, vi yder support, rådgivning og uddannelse i institutioner, afdelinger og forvaltninger med henblik på at sikre bogføring og økonomistyring decentralt. Det næste års tid er vi meget involverede i at få implementeret Skive Kommune´s nye koncernløsning Prisme og Silkeborg Data, som dækker både, løn, indkøb, debitor og økonomisystem.

Dine primære opgaver vil være,
  • at indgå i supportfunktionen der servicerer brugere i organisationen af økonomisystemet
  • at oprette og vedligeholde kontoplan
  • at afstemme debitorsystemet ift. økonomisystemet
  • at bogføre og udarbejde materiale til kommunens regnskab
  • ad hoc opgaver

Vi søger en kollega med en kommunal baggrund, gerne erfaring i at oprette kontoplan og afstemning af debitorsystem og kendskab til Prisme. Har du lyst til at være en del af en afdeling hvor respekt for hinanden, kvalitet i produktet og kompetence, frihed og ansvar er nøgleord, så send din ansøgning til os. 

Du kan læse mere om Skive Kommune som arbejdsplads på www.skive.dk > Byråd – Kommune.
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte leder af regnskabsafdelingen Anette Vernegaard Andersen på telefon 99156230.
Skive – det er RENT LIV

I Skive lever vi det aktive liv – ved fjorden, med de gode fødevareoplevelser og den bæredygtige energi. Vi kalder det RENT LIV.
Læs mere på www.skive.dk

Skive Kommune opfordrer alle interesserede - uanset alder, køn, race, religion eller etnisk baggrund - til at søge.

Medarbejder til Regnskabsafdelingen

Ansøgningsfrist

fredag den 17. august 2012 kl. 23:55

Ansøgning sendes til

Skive Kommune okit@skivekommune.dk senest fredag den 17. august 2012.

Ansættelsessamtaler

Ansættelsessamtaler afholdes mandag den 27. august. Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Lønnen fastsættes efter principperne i NY LØN efter forhandling med den faglige organisation.

Alle stillinger opslås som AKUTJOB

Skive Kommune • Torvegade 10 • 7800 Skive • Tlf. 99155500 • sk@skivekommune.dk • Åbningstider m.m. • EAN-numre