læs op hjælp a-å sitemap kontakt om skive.dk

Tilbud om ledsager - og hjælperordning.

Her kan du læse mere om mulighederne for ledsagelse og hjælper efter servicelovens §§ 97 og 96.

Ledsagerordningen

Der tilbydes efter servicelovens § 97 op til 15 timers ledsagelse om måneden. Ledsagelsen tilbydes borgere under 67 år, som ikke kan færdes alene på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Der kan ikke ydes ledsagelse til borgere, der har en hjælperordning efter servicelovens § 96.

Hjælperordningen

Der ydes efter § 96 i serviceloven et tilskud til dækning af udgifter ved ansættelse af hjælpere til pleje, overvågning og ledsagelse. Tilskuddet ydes til borgere med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har et aktivitetsniveau, som gør det nødvendigt at yde en særlig støtte. Tilskuddet forudsætter, at modtageren selv er i stand til at administrere hjælperordningen, og herunder ansætte den nødvendige hjælp og være ansvarlig for den daglige arbejdstidstilrettelæggelse.

Såfremt du ønsker yderligere oplysninger eller en afklaring af mulighederne for at benytte ledsagerordningen kontaktes visitationen - du finder kontaktoplysningerne i højreside.

Kontakt Socialafdelingen

Socialafdelingen
Torvegade 10
7800 Skive

Telefon: 9915 5500

Socialchef:
Lars Kristiansen

Sektionsleder, Visitation og Specialrådgivningen:
Christian Munch Rosenkrands
Skive Kommune • Torvegade 10 • 7800 Skive • Tlf. 99155500 • sk@skivekommune.dkÅbningstider m.m. • EAN-numre