Anlægsønsker

Har jeres forening et eller flere anlægsønsker, skal ønsket/ønskerne indsendes på et af ansøgningsskemaerne i boksen nedenfor.

Foreninger kan IKKE søge om nyanlæg/forbedringer i en selvejende hal. Det er fremover den selvejende hal der fremsender ønsket/ønskerne til Kultur- og Familieforvaltningen.

Ekstraordinært vedligehold

Har jeres forening ønsker om at skifte alle fliserne uden for, udskifte/opgradere lyd- og/eller lysanlæg eller andet stort arbejde der ikke falder ind under kategorien "ordinært vedligehold", skal der søges om midlerne til at gøre dette ved Kultur og Fritidsudvalget.

Procedure

Ansøgningsskemaet med ønskerne indsendes senest den 1. marts 20xx til enten:

  1. Skive Idrætssamvirke (SIS), hvis foreningen er medlem af denne
  2. Spejdersamrådet, hvis foreningen er medlem af denne
  3. Kultur- og Familieforvaltningen, hvis foreningen ikke er medlem af en af ovenstående

Når alle ønskerne er modtaget prioriteres de og sendes til Kultur og Fritidsudvalget, der igen udvælger eller prioritere ønskerne der skal med videre til budgetseminar. Først når budgettet er politisk besluttet kan der gives svar tilbage på ønskerne. Foreningen vil altså først kunne få en tilbagemelding i oktober/november.

Akutte situationer

Oplever jeres forening en akut situation hvor det er strengt nødvendigt at foretage forbedringer, skal der straks tages kontakt til Kultur- og Fritidsafdelingen på telefon 9915 5557 eller 9915 5562. En akut situation kunne eksempelvis være et vandrør der er sprunget.

Ved et telefonopkald afklare vi hvor akut situationen er, hvilke muligheder der er for reparation og et skøn på udgifterne. På den måde kan afdelingen forsøge at få plads til udgiften inden for de økonomiske rammer der er stillet. Melder man ikke vedligeholdet og får man ikke accept til at igangsætte arbejdet fra Kultur- og Fritidsafdelingen, kan foreningen ikke forvente at få sine udgifter dækket i forbindelse med opgørelsen af lokaletilskuddet.

Publiceret 21-12-2016