Skive Kommunes folkeoplysningspris

Folkeoplysningsudvalget har indstiftet Skive Kommunes folkeoplysningspris gældende fra 2017.

Prisen gives til en person, som arbejder initiativrigt, engageret, nytænkende, inspirerende, vedholdende og motiverende i sin indsats på folkeoplysningsområdet (både lønnet og ulønnet foreningsarbejde).

Kandidater til prisen skal være medlemmer af en godkendt folkeoplysende forening, som er hjemmehørende i Skive Kommune.

Prisen kan gives til en person som har været aktiv på lokalt plan i forbindelse med bestyrelsesarbejde i en forening, anden væsentlig indsats i en forening eller i samvirkeregi.

Modtageren kan i sin indsats ligeledes have været med til at profilere Skive Kommune ud over kommunegrænsen, samt har blik for og arbejder for folkeoplysningen i et bredere perspektiv.

Indstillingerne skal indeholde en motiveret begrundelse. En forening kan godt indstille et af sine egne medlemmer som kandidat til prisen.

Indsendelse af kandidater skal ske til Kultur- og Familieforvaltningen via mailadresse i kontaktboksen til højre.

Publiceret 10-09-2018