CVR-nummer og NemKonto

CVR

Alle foreninger, der modtager tilskud og/eller låner lokaler i Skive Kommune skal have et CVR-nummer.

Erhvervsstyrelsen har på www.virk.dk udarbejdet en tringuide til frivillige foreninger, der vil oprette, ændre eller lukke et CVR-nummer. Du finder selvbetjeningsfunktionen til CVR-nummer her. Du kan desuden læse denne vejledning.

NemID

Du skal have en NemID for at registrere foreningen online. NemID kan være din egen personlige NemID. Hvis du ikke har en NemID, er det altså det første, du skal søge om. Du kan bestille en NemID via www.nemid.nu

Omsætning på mere end 50.000 kr.

Hvis foreningen har en omsætning på mere end 50.000 kr. eller udbetaler løn, skal foreningen registreres som en virksomhed. Vælg punktet "Start virksomhed" på forsiden af virk.dk.

Når foreningen har modtaget en kvittering for CVR-nummeret, skal I kontakte jeres pengeinstitut, som herefter indberetter foreningens konto som en NemKonto. Når dette er gjort, er det vigtigt, at tilskudsudbetaler modtager besked om CVR-nummer, og at der er koblet en NemKonto til CVR-nummeret.


Et par gode råd

  • Erhvervsstyrelsen spørger hvert år om jeres forening stadig er aktiv. Dette sker på mail, så det er vigtigt at oplyse korrekt mailadresse og gerne flere.

  • Inden I beder et pengeinstitut om at oprette en NemKonto, så spørg til deres gebyrpolitik. Bliver I pålagt gebyr, så gør opmærksom på, at der er tale om en frivillig forening, og at oprettelse af NemKonto er et lovkrav.

  • cvr.dk er der en oversigt over alle foreninger, der har et CVR-nummer, så kig her, hvis I er i tvivl om jeres forening er oprettet eller evt. lukket.

Publiceret 24-02-2017