Det var midt i en krisetid. Med skyhøje benzinpriser og bilfrie søndage. Men når Tarok startede løb rundt omkring på landets travbaner, satte folk sig bag rattet og strømmede til fra nær og fjern, og politiet måtte i trafikradioen oplyse om kilometer lange køer i alle retninger.

Sådan var det dengang i 70'erne, da Tarok fra Skive blev hele Danmarks hest. 

I 2013 blev tidens, hestens og familien Laursens historie til film, da Regner Grasten optog 'Tarok - grib drømmen mens du kan'. Du kan opleve både historien live på Tarok Ruten, enten på egen hånd, eller på en guided tur. 

 

 Some description 

Langesgaard

I filmen danner Langesgaard kulisse som Estvadgaard, det 300 tønder land store gods som Karl Laursen købte i 1947. Stalden står nærmest uberørt, som dengang de store arbejdsheste stod i spiltov. Dekorationen fra filmoptagelserne står stadig på Langesgaard. Du kan sidde i godejer Laursens kontorstol, eller du se stalden, hvor Laursen brødrene blander blod.

 

Some description

Skive Theater

Oplev den originale theatersal, hvor Jørn møder Ingelise til pigtrådsfest med "Otto Brandenburg" og to lys på et bord. 

Med den røde sal, balkonerne, søjlerne og den flotte stukkatur, står det 125 år gamle Skive Theater bevaret i sin originale stil.

I filmen er teatersalen stedet, hvor Jørn mødte Ingelise. Da scenen skulle optages, mødte flere end 100 statister op for at være med til den store 60’er fest. Sminkører og kostumierer stod klar fra tidlig morgenstund til at skrue de unge mænds og damers look 50 år tilbage i tiden. Der blev sat hår, fjernet piercinger og tatoveringer blev dækket til.

 

Some description

Skive Anlæg

Mærk romantikken i anlægget, hvor Jørn følger Ingelise hjem efter fest en tidlig morgen. Skive Anlæg blev anlagt i 1875, for at forskønne byen og give byens borgere et pusterum – en zone, hvor der er plads til at slappe af og nyde naturens skønhed.

 

Some description

Hagenshøj

Kig ind i det gamle stald Kima, hvor Taroks hesteboks stadig står intakt med de selvsamme mærker, Tarok gennem årene satte i boksens træværk. Gå en tur forbi gravhøjen, hvor Tarok ligger begravet side om side med Karl og Elisabeth Laursen eller nyd udsigten over fjorden fra Taroks yndlingsspot.

I Taroks stald har stedets nuværende ejere, Anne Marie og Michael Kristensen, sammen med Jørn og Ingelise Laursen indrettet Tarok Museet. Museet har åbent hver dag mellem 10:00 og 20:00 i perioden fra Palmesøndag til 31. oktober. Resten af året holder museet vinterlukket. Fri entré for børn under 14 ifølge med en voksen. Entré for voksne: 30,- Du kan betale med kontanter, MobilePay eller Swipp.

Der er opsat borde og bænke ved og i stalden, hvor medbragt mad gerne må nydes. Læs mere på facebooksiden Tarok Skive.

Ved Hagenshøj ligger Tarokstien, hvor du året rundt kan vandre i bakkerne og nyde den flotte udsigt over engene ved Hagens Møllebæk. På stien kan du stoppe op ved Taroks grav ved gravhøjen, og ved Tarok yndlingsspot kan du nyde udsigten over fjorden.

 

Some description

Skive Trav

På Taroks hjemmebane kan du få rundvisning i staldområdet, stedet hvor far og søn bliver uenige efter Jørns fantastiske prøvekørsel med Tarok. 

Da Skive åbnede sin første travbane i 1948, jublede 10.000 fremmødte, mens hestene kæmpede om at komme først over målstregen. Banen blev senere flyttet til nuværende placering, men er stadig en af landets mest publikumsvenlige travbaner med omkring 40.000 besøgende årligt.

Rundvisning kan bestilles på www.skive-trav.dk 

 

Publiceret 03-01-2014