Trolderuterne – nu også med julekalender
Trolderuterne – de mange sjove, spændende og lærerige naturruter for børn og deres voksne i Skive og Viborg kommuner - har fået deres helt egen julekalender eller rettere troldekalender, som på hjemmesiden bringer en ny historie hver dag. 

Trolderuternes julekalender

Følg med fra den 1. til den 24. december

trolderuterne.dk


Trolderuterne
Trolderuterne er oplevelsesruter på Skiveegnen. Ruterne skal vække børnenes interesse for kultur og natur. Trolderuterne har mindst 50 oplevelsesspots i alle egne af kommunen. Stederne finder du ved hjælp af GPS koordinater. 

På hvert sted kan du finde en QR-kode. Scanner du koden med en smartphone, kommer du ind på hjemmesiden. Her møder du troldefamilien. Troldene vil fortælle om alt det spændende, der er på netop dette sted. Hver trold har sit eget område - musik, natur, geografi osv. Troldene fortæller om de muligheder i nærområdet, der kan nås på barneben. 

Troldene er børnevenlige, underholdende og lærerige
Legebarnet Grolle elsker for eksempel at lege i naturen. At springe og hoppe og klatre i træer. Han fortæller at man sagtens kan more sig uden en smartphone. Måske et kapløb, til toppen af bakken og tilbage igen, i stedet for? 

Troldepigen Fnuggi ved alt om blomster, om hvordan de kan flettes til smykker og kranse, om de dufter godt, om de er værd at standse op og dufte til. 

Kusine Sonatine vil hellere have stillesiddende selskab. For hende drejer det sig om poesi, om musik og om sagn og historier. Hun kan sagtens fordrive en dag med bare at slappe af og sludre, synge og fortælle, mens solen langsomt passerer henover himlen. 

Alle kan være med - både børn, voksne, bedsteforældre, onkler, tanter og andre nysgerrige. 

Mød troldene her

Læs mere om trolderuterne, om troldene og om rutepunkterne

Trolderuternes hjemmeside

 

 

Publiceret 03-01-2014