Torvet.jpg

Fortælling 
Torvet og Borgen er symboler på to grundlæggende bygningsformer og holdninger: den åbne og den lukkede. Kan arbejdspladsen sammenlignes med et torv, hvor ideer og varer udveksles frit, eller er den snarere en borg, som beskytter sig mod verden? Er familien et åbent sted, eller lukker den sig om sig selv? Er du deltager på et torv eller iagttager fra en borg? 

Torvet og Borgen er en opfordring til den forbipasserende om at overveje sin egen åbenhed. Både alment og lige nu: Hvor åben – eller hvor lukket – vil det være rigtigt at være i det, du lige nu er på vej til? 

Form 
Formen er inspireret af græske søjler og kan ses som et søjleomkranset torv. Det kan også ses som en stiliseret udgave af Stonehenge eller som fire mennesker i samtale. 

Den idemæssige inspiration er torvet i antikkens Athen, hvor borgere mødtes og udvekslede synspunkter, ideer og varer frit, og hvor demokratiet opstod. Den nordiske parallel er tingstedet, hvor man afgjorde spørgsmål som ligemænd. Det er folkestyret, samtalen og det levende ord.

Data

Design: 
Jacob Jensen Design 
Sponsor: 
Nordisk Granit Import A/S 
Producent: 
Nordisk Granit Import A/S 
Materiale: Massive granit-plinte samlet med rustfri ståltapper. Øverste halvdel er sandblæst. Nederste halvdel er slebet. 
Vægt pr. plint: 2.500 kg 
Vægt i alt: 10.000 kg 
Højde: 4,25 m

Publiceret 27-06-2014