Projektet, Branding Skiveegnen, kunne i november 2008 forære 57 skulpturer til Skive Kommune, der alle var udført under fællestemaet, Lys, Vand og Fisk – elementer, der er hentet fra den tidligere Skive kommunes gamle byvåben.

Hvorvidt og hvordan det er lykkedes kunstnerne at implementere dette tema i symbolsk eller bogstavelig forstand, overlader vi til beskuerens kompetente fortolkning.

Alle skulpturerne er udført af lokale kunstnere og virksomheder, og i hovedparten af skulpturerne er der indlagt lyskilder.

Projektet har fået økonomisk opbakning fra Skive Kommunes kulturpulje, Spar Midt Vest Fondene – Jebjerg, og Energi Midt A/S.
Desuden har Branding Skiveegnen modtaget en betragtelig donation fra Ib Bæk Holding APS, Hellerup. Ib Bæk er født og opvokset i Skive.

Publiceret 02-07-2014