Sundsøre Musikfestival  

Sundsøre Festival er egnens første store festival og blev grundlagt i 1989.

Det var lokale ildsjæle, som tog udfordringen fra de større festival´er op og valgte det skønne område ved Junget Strand som ramme for Sundsøre kultur- og Musikfestival. De satte dermed Salling på landkortet som festivaludbyder.

I starten var man meget optaget af det brede kulturelle vue og ting som Sallings harmonikalaug, Sigurd Barrets børneshow og lokale bands for unge og ældre var selvskrevet i det meget varierede program, som var målrettet hele familien.

Festivalen udviklede sig og da man var oppe på 6.500 festivalgæster, valgte man at sætte en begrænsning på 4.500 personer.

Der er en stor tradition forbundet med den nu 26 år gamle festival ved Junget Strand og mange har været med fra barnsben og drager gerne hjemover hver sommer for at deltage og møde gamle venner ved Sundsøre Festival.

Vi bruger 3 ord som motto for festivalen: FESTLIG, FOLKELIG OG FORNØJELIG og det er i den ånd vi forsøger at videreføre de gamle traditioner ved årets store sallingbogilde.

Festivalen er ikke længere funderet i hele familien, men forsøger at tilrettelægge et program primært rettet det voksne publikum med fokus på det danske og forsøger også at støtte op om det spirende musikmiljø på hele Skive kanten til glæde og gavn for alle.

 

Besøg Sundsøre Festivals Facebook side

klik her

 

 

 

 

 

 

Publiceret 20-01-2014