Se hele Spil Dansk programmet for arrangementerne i Skive Kommune på www.skive.dk/spildansk.

Spil Dansk Dagen har udviklet sig til en stor landsdækkende musikbegivenhed, og også i Skive går det løs med masser af arrangementer i hele kommunen. Som noget nyt er Spil Dansk i år en hel uge.

Når Spil Dansk løber af stabelen d. 31.10 - 6.11 er det for 16. gang. Sidste år satte Spil Dansk dagen igen rekord med næsten 1400 arrangementer på landsplan. Spil Dansk har oplevet så stort vokseværk, at Spil Dansk dagen i år er udvidet til hele uge 44.

Musik lige rundt om hjørnet
Alle danskere har mulighed for at deltage i et arrangement lige rundt om hjørnet, for musikken spiller overalt i landet. Samtidig kan man høre dansk produceret musik både på DR’s kanaler og en lang række radiostationer.

Lokale talenter åbner ballet
MGK (Musikalsk Grund Kursus) fra Skive Musikskole åbner ballet med en opstartskoncert, der markerer opstarten på Spil Dansk ugen. Man kan opleve de unge talenter, når eleverne afrunder deres MGK turné med gratis koncert i Drivhuset i Østergade. Alle dage i Spil Dansk ugen kan man prøve musiklegepladsen ved Snekken i Ørslev Kloster Skov.

Festlig teaterkoncert afrunder ugen
I Skive Kommune er der i Spil Dansk ugen mulighed for at være med til mange forskellige nationale og lokale Spil Dansk-arrangementer i hele kommunen – både for børn og voksne. Der bliver blandt andet mulighed for at få en festlig aften, når Allan Mortensen, Jazz-Kai, Hele Davies & Lars Kristensen med flere sætter stemningen med teaterkoncerten i Skive Theater d. 6. november. Aftenen bliver en festaften, hvor dansk sang, musik og kunstnere hyldes.

Her fremgår det også om arrangementerne er gratis eller med entre.

Kort om SPIL DANSK Spil Dansk udbreder, udvikler og sætter fokus på dansk musikkultur i bredeste forstand. Arrangementet er forankret i et lokalt, regionalt og nationalt samarbejde. Det begejstrer og inspirerer danskerne til at skabe, spille og dele musik med hinanden. Det dyrker og styrker kvaliteten og diversiteten i den danske musik i et genremæssigt bredt, folkeligt, historisk, nutidigt og fremtidigt perspektiv. Det fremmer og sikrer mangfoldigheden i dansk musiklivs fødekæder, fra amatørerne til de professionelle og fra børnene til seniorerne. Spil Dansk styrker det danske musikliv gennem nye partnerskaber og involverer alle typer publikum, lyttere og arrangører. Og så skaber det grobund for sammenhængskraft og fællesskab i samfundet gennem dialog og inklusion med musikken i hånden.

Kontakt
For yderligere oplysninger kontakt:
Anja Brejner Højgaard, souschef på Skive Musikskole, 2289 7042 abrh@skivekommune.dk.

Ricco Victor,Direktør Spil Dansk
Direkte nummer: +45 20 46 79 13, mail: ricco@spildansk.dk, www.spildansk.dk.

Spil Dansk i uge 44

Skive deltager med en lang række spil-dansk arrangementer.
Se hvad der sker!

PROGRAM spil dansk - Skive.pdf

Publiceret 07-10-2016